Atuarfik eqaatsumik aaqqissugaq - Fleksibel Skole

Atuarfitsialak – atuarfik eqaatsumik aaqqissuussiffiusoq

Ukiumoortumik piffissaq ilinniartitsiffissaq, suleqatigiit eqaatsumillu pilersaarusiorsinnaaneq

Ammalortuliorluni pilersaarusiorneq -paasiuminartumik pilersaarusiorneq

Kalaallisut assersuutit
Eksempler på cirkelplaner på grønlandsk

Nukarlerni ingerlaqatigiinnik (holdinik) pilersitsineq

Inerisaanerup qinnikaartua (diagrammi)

Atuarfimmik inerisaanermi iliuusissat pilersaarusiornerat (skema)

Atuarfitsialak – den fleksible skole

Årsnorm, team og fleksibel planlægning

Cirkelplanlægning - planlægning med overblik

Eksempler på cirkelplaner på dansk

Holddannelse på yngstetrinnet

Udviklingsspiralen (diagram)

Handleplan for skoleudvikling (skema)

Oqaasertai / Tekst: Hanna A Hansen og Erik Torm
Nutsernera / Oversættelse: Kunuunnguaq Fleischer allallu / m.fl.
© T&H Skoleudvikling, januar 2004
ISBN-nr.

Peqqussummi nutaami atuarfiup siunissami siunertarisaa tunngavissaalu siumut takorluuerpalaartumik allaaserineqarput. Unamminartua tassaavoq oqaatsit takorluuerpalaartut Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfianni ulluinnarisamut nuunniarnissaat.

Tamanna qanoq iliorluni anguneqarsinnaava?

Apeqqut taanna annertunngikkaluaqaluni akiuminaatsuuvoq.

Susoqalerpoq
Atuarfiup siunertaa tunngavialu atuartitsinerup aaqqissuunneranut aaqqissugaaneranullu toqqammaviutillugit ingerlatsiniarneraanni, oqallisigeqqartariaqarpoq paasiniaqqaartariaqarlunilu atuarfik taama ingerlatsiviusoq qanorpiaq isikkoqassanersoq.

Maanna ilinniartitsisorpassuit atuarfippassuillu suliaminnut tunniusimalluarlutik Atuarfitsialammik inerisaalereerput, atuartut siunissami inuiaqatigiinni kalaallini unamminartunik isumaginnissinnaalernissaat siunertaralugu. Namminerisamik aallarnisaalluni inerisaanerit tamakkua aallaavigalugit, tulliuttumi siunissami atuarfimmi atuartitsinerup aaqqissugaanera pillugu takorluukkakka allaaseriniarpakka.

Kisianni siulliullugu pisariaqarsoraara meeqqat atuarfianni aaqqissueriaatsit suleriaatsillu allanngortariaqarnerannut patsisaasut naatsumik – taamaalillunilu annikikkaluamik - allaasereqqarnissaat.

Inuiaqatigiit allanngortut atugassarititaat allaasut
Tamakkua pillugit Atuagalliutini (14/8-01) Kaali Olsen allappoq: "Silarsuaq avatangiiserput ineriartorlunilu allanngoriartorpoq. Ineriartornermi taamaattumi malunnartut ilagivaat kulturikkut aningaasarsiornikullu nunarsuaq tamakkerlugu nunallu killeqarfii akimorlugit ataqatigiilerneq. Tamatta timitsigut, tarnitsigut ilisimatusarnerlu eqqarsaatigalugu uninngaannarunnaarpugut.

Toorsinerinnakkut Afrikamut Hawaiimulluunniit anngussinnaavugut, Australiami uumasuaqqat

nalinginnaanngitsut pillugit atuagaqarsinnaavugut Internetimilu immiussat nuannarisagut ujarsinnaavagut.

Silarsuaq allanngortittarparput silarsuullu periaasitoqqagut, takorloortakkagut, isumaliutigisartakkagut upperisatsigullu takorloortakkagut allanngortiterpai. Atuarfik silarsuarmi taamaattumi pingaarutilimmik suliassaqarpoq. Silarsuarmi taamaattumi ilumoortut upperisatoqarsuagut naamassinnittarnigullu sapernanngitsut illuinnaasiortullu ilisimatusarnerup nutaanik paasinnittaatsinik nalunngisanillu ineriartortitsineranit unammillerneqartualissapput.

Naleqartitagut tamarmik avataaniit apeqqusersorneqartualissaapput, inuusuttullu aqqutissanik nutaanik eqqarsartaatsinillu nutaanik ujarlertuarnerisa, eqqarsaatigut taakkualu aallaakkaassusaat misilerarneqartuartilissavaat, unammillerneqartilissavaat atorunnarsissavaallu qanganitsersimasutut atorfissaqanngitsutullu. Meeqqatsinnut ullumikkut nalunngisatsinnik ilinniartitsinerput, amerlanertigut ima atorsinnaajunnaartigissaaq soorlu skrivemaskina qarasaasiamik atuisartumit atorneqarsinnaanngitsoq" Pitsaanerusumik oqaatigineqarsinnaanngilaq!

Ilikkagaqarniarneq pillugu oqaatiginnittarneq
Taamaattuminguna pingaaruteqarlunilu pisariaqarluinnartoq ilikkagaqartitsiniarluni ingerlatsinerit isigineqarnissaat. Tamatta - inersimasut meeqqallu - unittussaanngitsumik paasissutissarpassuarnik tuniorarneqartuarpugut. Paasissutissat piumasagut, soorlu assilissat atorlugit saqqummersitsisarfinniit paasissutissanillu qarasaasiatigut katersuiffinniit, tamaasa sapernanngitsunnguamik pissarsiarisinnaavagut. Tamaaliorsinnaanerup kingunerigunarpaa paasissutissanik pissarsiniarnerujussuarput iluamilli iternga tikillugu ilikkagaqarsinnaannginnerput.

Ilaatigut oqartoqartarpoq: Inuiaqatigiittut maannakkut inuusut eqqarsaatigigaanni paasissutissanik taama amerlatigisunik pissarsinissamut siornatigut periarfissaqartoqarsimanngilaq, taamaakkaluartorli inuit nalunngisaat aatsaat taamak annikitsigilersimapput.

Pissutsit taamaannerannut pissutaavoq, sunaluunniit ilikkarneqarsinnaanngimmat, nammineq pigiliutsinnagu, imaappoq, qanoq iliuuseqarsinnaanermut atortussatut paasissutissat katersagut immitsinni pigiliutinngikkutsigit ilikkagaqarsimassanngilagut. Aatsaat ilikkagaqarsinnaavugut itinerusumik eqqarsaatiginninnikkut sungiusarnikkullu. Sungiusarneq pikkorissunngortitsisarpoq! Tuttunniarneq puisinniarnerluunniit tuttunik puisinillu piniarnikkut ilikkarneqartarpoq, atuarsinnaaneq kisitsisinnaanerlu aamma ilikkarneqartarpoq atuarnikkut allannikkullu. Ilaannikkut sulerulunnartarpoq ilaannikkulli pinnguarnertut ingerlasinnaasarpoq. Kisianni sulerulunneq pinnguarnerlu tamatigut imminnut akerleriittutut isikkoqartariaqarneq ajorput.

Imaappoq, atuarneq eqqarsaatigalugu naammassisassanik aalajangersimasunik pisariaqartitsisoqarpoq atuartut ilikkariartortarnerat ilorraap tungaanut ingerlanneqassappat:

1. Inooqatigiinnikkut qanilaarneq, suliassat pillugit piginnaasassat naamassinnissinnaanermullu upperinninneq pisariaqartinneqarput.

Ilinniartitsisoq perorsaanneq pillugu piginnassuseqartoq tassaavoq atuartunik ilaqarnermini isummamigut atuartunik peqateqarluartoq, suliassaminut pikkorissoq piumasaqarsinnaanerminullu qunugisaqanngitsoq.

Ilinniartitsisoq erseqqissumik "taamaaliussaatit", "taanna sungiusassavat"-mik oqaatiginnissinnaanissaminut isummersimasuusariaqarpoq. (Hansen, 1997, qupp. 33).

2. Sulineq, aallussineq pisariaqartitallu

Atuartut eqqarsaatigalugit pisariaqarpoq:

- isummamikkut eqeersimaartuunissaat, suliassaminnillu aallussinissaat,

- suliassaminnut tunniusimanissaat, taamaaliornerminnilu aallavigisassat pitsaanerpaaq tassaavoq alapernaatsuunissaq apeqqusersuillunilu isumaliutiginnissinnaanissaq,

- suliassaat, tunngavigisaat ineriartornerminnilu killiffiat aallaavigalugit unamminartoqartinneqassasut

(killiffiisa "annertussusaat" eqqarsaatigalugu) (Larsen, 1998)

Ilikkartitsiniarneq pillugu periaatsip taamaattup anguniarpaa imminut sanarfineq atorlugu ilikkarniarnermik isiginnittaaseq, taamaaliornikkut meeqqap ilikkarniartarnerminut piginnaassutsini, nalunngisassaminik pisinnaasassaminillu pissarsiartornini ilutigalugu, inerisartarmagu. (Hansen, 1997). Tamanna pisarpoq meeqqap suleriaatsinik pitsaasunik ilikkariartorneratigut kiisalu suleriaatsinik atorsinnaasaminik sungiusagaqarneratigut.

Ilinniartitsineq ilinniartitsisut inuttut pissusaannik naatsorsuutiginnittoq atuartullu atuarfimmi atuarfiullu avataani suleqataanerannik peqataajumanerannillu imaqartoq, aalajangersimasumik skeemaqarluni atuartitsinermit, atuartitsinermi piffissamik ataqatigiinnermillu nikerarnerujussuarmik atuinissamik pisariaqartitsivoq. Piffissamik atuineq, suleriaatsinik suleqatigiiaanillu (hold-inik) pilersitsisarneq nikerarnerusoq taamaaliortarnermi pisariaqartinneqarput. Atuartitsineq pitsaasoq anguniaraanni klassi kisiat aallaavigiuassallugu pisariaqanngilaq.

Perorsaaneq aaqqissueriaatsit ininillu avatangiiseqarneq pillugu ataatsimut isiginnittaaseq
Eqaatsumik atuarfik aaqissugaq, atuartut inuunerminni periarfissaminnik ineriartortitsinissaannik qitiutitsisumik, perorsaaneq pillugu isummanik aallaaveqarpoq tassungalu atatillugu aallaviupput ilinniartitsisut atuartitsinerup aaqqiisorneqartarnera suleqatigiissutigalugu imminnut aquttut.

Tassunga ilanngullugu atuarfiup eqaatsup ilinniartitsinermi ininik atuinermi klassimi inigisap ataasiinnaap killigititai akimorlugit pisariaqartippai.

Perorsaaneq pillugu isummat
Perorsaaneq pillugu isummat tunngaviusut allaaserinerani soorunami aallaaviussaaq, ukiut tusind-illittulliuttut inuiuaqatigiit ineriartorneranni atuarfimmut piumasaqaataasussanik, nassuerutiginninneq.

Nalussanngilarput imaluuniit maluginiassavarput, atuartut piginnaassutsinik pisinnaassutsinillu sorlernik pissarsinissaminnut siunissaminnut piumasaqaatinik unammisassanillu unamminnikkumallutik atorfissaqartitassaminnik pissarsinissaminnut periarfissaqartariaqarnerat. Uanga isumaga malillugu atuarfiup anguniagassaasa tunngaviisalu takusinnaasama pingaarnersaraat atuartut atuartitsissutinik tamanik inuttullu inooqatigiinnissami nalunngisassanik pisariaqartitsinissaat. Sulinerminni ataqatigiissitsinerminnilu atuartitsissutissat ataatsimut isigalugit inuttullu inooqatigiinneq eqqarsaatigalugu atuartut atuarfimmi pissarsiassamikkut "inuiaqatigiinni kinaassutsiminnik, kulturiminnik pingaartitaminnillu paasinninnerminnik ilisimasaminnillu ineriartortitsinissaat tunngavilissavaa, inuiaat allat kulturiinik ilisimasaqarnera paasinnissinnaaneralu ineriartortissavaa, oqartussaaqataanermik eqqarsartaatsimut iseriartuaartinneqarnissaa isumagissavaa kiisalu oqartussaaqataanerminut, pisinnaatitaaffeqarnerminut, pisussaaffeqarnerminut inuiaqatigiillu ineriartornerannut pinngortitamullu naleqqussarniarnerminut atuartup nammineq akisussaaqataanerminik paasinnissinnaanera ineriartortissallugu" (2, imm. 5).

Aaqqissuussineq
Atuartunut tamanut unamminartoqartumik ineriartorfiusumik ilinniartitsinermi avatangiisinik pilersitsiniarluni aaqqissuussinermi, pingaartitassat annersaasa ilagaat, atuarfiup nalorninanngitsumik toqqissisimanartumillu avatangiiseqartinneqarnissaa. Ilaatigut pingaartuuvoq, atuarfik ima angissuseqassasoq, atuartitsissutinik sulinermi inillu eqqarsaatigalugit naleqquttunik avatangiiseqarnissaq anguneqarsimalluni, tamakkulu pilersinneqassapput sulinermut naleqquttunik isigiuminartunillu initat suliffiillu "atuartitsissutissanut atorsinnaasunik" atortussaqarlunilu suliffissaqartut.

Ima taaneqassinnaavoq atuarfik mikineq atuarfiup anginerup iluani.

Atuarfinnik alloriarfinnut agguakkanik pilersitsisarneq takornartaanngilaq. Atuarfinnili amerlanerujartuinnartuni ineriartortinneqarput alloriarfiit nammineq aquttut ilinniartitsisunik aallaakkaasunik inuttaqartinneqartut atuartunillu amerlavallaanngitsunik suliffigiuminartunik atuartullit.

Immikkoortortani tamani suleqatigiit aningaasanik nalunaaquttallu akunnerinik namminneq aquttassaminnik akisussaaffilerneqassapput. Nalunaaquttat akunneri atuartitsiffiusussat ukiumut naatsorsorlugit tunniunneqartassapput taakkulu atorneqarneri eqaatsumik nammineerluni aaqqissorneqartussaapput.

Ilinniartitsisut alloriarfinni allani pituttorsimanngippata, piareersartarnissaq eqaanneroqisoq pilersinneqarsinnaavoq.

Taamaaliorneq isumaqarpoq, ukiumut atuarfiusussamut piareersartoqarsinnaalissasoq atuartitsinerup imarisai ataqatigiissunngorlugit, taamaaliornikkullu atuartitsissutinik atuartitsissutillu ataasiakkaat akimorlugit, pikkorissartitsisarnerit anguniagassallu aalajangeriikkat anguniarlugit pilersaarusiortarneq nikerartumik ataqatigiissaakkamillu ingerlanneqarsinnaassasoq atuartitsinermilu atuartitsissutissat tulluartumik ineriartortitsineq eqqarsaatigalugu taamaaliornikkut aallaavilersorneqarsinnaanngussapput.

Tamatumunnga ilanngullugu suliassanik aallussinermi hold-ikkaanik pilersitsineq, eqimattakkaarisarneq, marlukkaarneq imaluunnit kisimiilluni suliaqarneq atuartut pisariaqartitaat aallaaviilu tunngavigalugit suleriaatsillu pisariaqartitat atorlugit, atuartitsinerup siunertaa imaalu naleraralugit aaqqissuunneqartarnissaminut periarfissaqarnerulissaaq. Alloriarfimmi suleqatigiit aamma aallaavigalugit atuartut anguniagassaat nalilerneqartarnerallu naligiissumik oqaloqatigiinnikkut atuartunut saqqummiunneqartassapput, taamaaliornikkut kikkulluunniit tamarmik imminnut ilisimaarisinnaanngussammata kiisalu imminnut "ajortuni ajunngitsunilu"ataqqisinnaanngussammata.

Pisariaqarsinnaavoq ima pituttorsimanngitsigisoqassasoq klassinik pilersitsisarnerup klassinillu immikkut ilinniartitsisoqartitsisarnerup nutaamik eqqarsaatigeqqinneqarnissaa isumaliutigineqarsinnaalluni.

Assersuutigalugu eqqarsartoqarsinnaanerluni ilinniartitsisut tamarmik immikkut atuartunik eqimattanik klassimi ilinniartitsisuuffeqarsinnaasut? "Tunngaviusumik eqimattakkaat" ilinniartitsisup ullumikkutut klassimi ilinniartitsisup suliassaanik aallussiffigisaanik malinnaaffigisaanillu? "Tunngaviusumik eqimattakkaat" ilinniartitsisup sapaatip akunnerani atuarnerup aallartinneqarnerani naammassineqarneranilu najortarsinnaasai?

Sunniiffigeqatigiittarnermut isuma
Atuarfimmi eqaatsumik aaqqissukkami atuartitsissutit ataasiakkat, atuartitsissutit akimorlugit kiisalu sammisat aalajangersimasut ilinniartitsissutigineqarneranni taamaaliornerup ilinniartitsinermut sunniiffiginnittarnera tunngaviuvoq ikorfaasoq. Taamaaliornerit marloqiusaasut imminnut sunniiffigeqatigiinnertik tunngavigalugu piginnaaneqartitsilissapput. Sunniiffigeqatigiinneq isumaqarpoq, atuartitsissutit ataasiakkaat atuartitsissutillu akimorlugit ilinniartitsineq aaqqissorneqarnermigut ajornarsiartortinneqarnermigullu ataqatigiissaarneqassasoq.

Atuartitsissutit eqqarsaatigalugit ajornarsiartuaartitsineq atuartuni ataqatigiissumik ilikkariartortitsinermut tunngavissaavoq. Atuartitsissutillu akimorlugit sulinermi soorunami aamma atuartitsissutissanik ajornarsiartuaartitsineq ilaatinneqartariaqarluni. Tamatumunnga ilaatillugu pingaartuuvoq paasissallugu, anguniagassat aalajangersoreerlugit suliaqarnermi periutsit atuartitsissutit ataasiakkaarlugit akimorlugillu sulinernut attuumassuteqarsinnaanerat.

Apeqqutit saqqummiussatta ajornartorsiutilluunniit anigorniagassatut siunniussatta aalajangertassavaat, atuartitsissutissat sorliit anguniagassanik aalajangiuteriikkanik sammisaqarluni atuartitsissutaassanersut.

Ajornaquteqanngilaq atuartitsissutissaq ataasiinnaq tunngavigalugu anguniagassanik aalajangiussereernikkut sammisaqarsinnaaneq.

Atuartitsissutissat ataasiakkaat sammineranni suleqatigiit
Sunneeqatigiittarneq pillugu nutaamik eqqarsaataasut isumaqarput, atuartitsissutissanut tunngatillugu ataatsimiittartoqatigiit, maannamut atuarfippassuarni toquliortut, uummarsaqqittariaqarnerat.

Atuartitsissutissat ataasiakkaat akimuisullu imarisamikkut piginnassutsillu piumasaqaataasut eqqarsaatigalugit ajornarsiartuaartinneqassappata imminnullu sunniiffigeqatigiissappata, ajornarsiartuaartitsineq atuarfinni ataasiakkaani tigussaasunngortinneqartariaqarpoq tamannalu atuartitsissutini atuartitsissutillu ingerlanneqarnerini ilinniartitsisuusunit suleqatigiissutigineqarlunilu inerisarneqartariaqarpoq. Taamaattumik atuarfiit ilaat atuartitsissutissat pillugit suleqatigiissitanik pilersitsiortorsimapput, taakkulu atuartitsissutissat ataasiakkaat anguniagassartaat, imarisaat ineriartortinneqarnerallu suliassaraat. Ilinniartitsisut ataasiakkaat suleqatigiissitami taamaattumi ataatsimi amerlanerpaamillu marlunni suleqataassapput.

Atuartitsissutissat pillugit suleqatigiit ataatsimiittartuupput, atuartitsissutissat ataasiakkaat ilikkagassatut pilersaarusiaannik atuartitsissutissarlu pillugu anguniagassatut neriugisanik ersersitsillutillu piareersaasartussat taamaalilluni atuartitsissutissap ajornarsiartuaarnissaanik piareersaasiat piviusunngortitersinnalersillugit. Suliap taassuma siunertaraa atuartitsissutissanut tunngatillugu nalunngisassat piginnaasassallu ajornarsiartuaartumik alloriarnertalinnik erseqqissarneqarnissaat. Taamaaliorneq tunngaviussaaq atuartut piginnaassusaat pisariaqartitaallu aallavigalugit atuartitsinermi anguniagassanik ilikkagassatullu anguniagassanik piareersaanermi. Ilaatigullu atuartitsinermi periusissanik atortussanillu qinersinermi atuartut unamminartunik sammisaqartinneqarnissaat taamaaliornikkut anguneqarsinnaavoq.

Ilanngullugu taamaaliornermi atuartup ajornarsiartuaartitsinermut namminerlu ilikkariartornerminut maluginnissinnaaneranut periarfissai allisarneqassapput taamaaliornikkullu atuartitsinerup piareersarneqarneranut ingerlanneqarneranullu atuartup akisussaaqataanera allisarneqassaaq.

Naggataatigut taamaaliortarneq qaqugukkut qanorlu iliorluni atuartitsissutip atuartitsissutissat akimorlugit anguniagassanillu aalajangeriikkanik suliaqarnermi periutsit atorlugit ingerlanneqarsinnaaneranik qulaajaanissamut aallaaviusinnaassaaq.

Atuartitsissutit pillugit suleqatigiit suliaasa ilagissavaat tamakkiisumik misilittakkanik taarsiivigeqatigiittarneq suliallu pillugit qanoq iliuutsinik suleriaatsinillu oqallittarfiussalluni, taamaalilluni atuartut anguniakkallu atuartitsinermi anguniakkanik tunisinnaanerujumallugit. Tamatumunnga atuupput atuartitsissutit ataasiakkaat atuartitsissutit akimorlugit anguniakkanillu aalajangiussereerluni atuartitsisarneq, atuartitsissutit ataasiakkaat tunniussisinnaanerat eqqarsaatigalugu.

Alloriarfimmi suleqatigiit
Taamaalilluta eqqarsaatitta aallarnerfia tikeqqipparput, tassalu alloriarfimmi suleqatigiit, taakkua atuartitsissutinik tunngaviusut katitissavaat inatsisitigut atuartitsissutissanut atuartitsissutissallu akimorlugit ingerlatsinissamut piumasaqaatit ataqatigiississavaat taamaaliornerminnilu atuartut pisariaqartitaat piginnaasaallu tunngaviginiartussaavaat. Atuartitsinerup aaqqissorneqarnera immikkoortortami suleqatigiit sulineranik aallaaveqassaaq.

Alloriarfimmi suleqatigiit atuartitsinerup imarisaasa aaqqissorneqarnerisalu ingerlanneqarnissaat akisussaaffigissavaat, taamaaliornerminnilu immikkut atuartitsisarneq ilinniartitsisullu piareersariikkamik peqanngittarnissaat aallaavittut taputartuuttassavaat.

Alloriarfimmi suleqatigiit ilinniartitsisut piareersariikkamik peqanngittarnissaat tunngavigalugit atuartut atuartitsissutini ataasiakkaani ukiumut nalunaaquttat akunnerini atuartitaaffissaasa eqqortinneqarnissaat isumagissavaat taamaaliornerminnilu suleqatigiit nalunaaquttap akunneri nammineq akisussaaffigalugit atugassatik iluaqutigissavaat, vikareqartarneq ingalassimaniarlugu. Tamanna toqqissisimanermik eqqissillunilu sulisinnaanermik pilersitsisarpoq, tassami atuartut ilinniartitsisut nalunngisatik aammalu ilinniartitsisut meeqqanik nalunnginnittut taamaalillutik imminnut ataqatigiittuassapput.

Alloriarfimmi suleqatigiit imatut amerlassuseqassapput atuartitsissutini ataasiakkaani atuartitsissutillu akimorlugit sulineq naammassineqarsinnaanngorlugu. Tamanna isumaqarput ilinniartitsisut atuartunik eqaatsumik suleqateqassasut atuartullu suleqatigiinnerminni eqimattakkuutaartuussasut, klassikkaassasut hold-ikkaassasulluuniit. Taamatut sulineq ukiumoortumik ukiorluunniit aggulullugu sulinerusinnaavoq. Immikkoortortani suleqatigiit nammineerlutik suliassatik/atuartitsissutissatik akunnerminni agguassavaat, atuartitsissutissallu ukiumoortumik atuartitsissutigineqarnissaasa aggulunneri ilinniartitsisunut arlalinnut tunniunneqarsinnaapput atuartitsissutissap taamaaliornissamut periarfissarititai innarlinngippata. Ilinniartitsisut ilaqarput annertuumik atuartitsissutissap ataatsip iluani alloriarfimmi mikinngitsumik pikkoriffeqarsinnaasunik, taamaalillutillu taakkua atuartitsinermi apeqataasinnaalissapput"!

Alloriarfimmi suleqatigiinnut nikeriarsinnaajunnaarluni pituttugaaneq?
Ilinniartitsisut perorsaaneq pillugu atuartitsissutinullu piginnaasassaaminnut piumaffigineqarnerisa allaasup aammalu ilinniartitsisut naalakkiisinnaassuseqarnerminnik aammalu ilinniartitsisut taamaattussaaginnartutut isigineqarnerisa allanngornerat ilutigalugu "pinngitsaalisaapput" inuttut saqqummernissaminnut, taamaattoqarneratali kingunerisimagunarpaa immikkut ilisimasaqaleriartornermik ilinniartitsisut akornanni pilersitsiartuaarneq.

Atuarfinni arlalinni nalinginnaajartuinnartoq malugisimavara, ilinniartitsisut aalaakkannerusumik nukarlerni, akullerni angajullerniluunniit nikeranngitsumik ilinniartitsisutut inissittarnerat. Ineriartorneq ima sukkatigilersimavoq, 10. klassimiit 1. klassimut nikeriarneq nutaamillu ingerlatseqqilerneq ima annertutigisunik aporfissartaqartoq taamaaliornissaq orniginarunnaarluni. Immineerluni pitsaassuseqarpoq piginnaassutsit tamaviaarluni immikkullu suliaqarluni ineriartortissimasat pigiinnarneqarnissaat. Aappaatigulli aamma pitsaassuseqarpoq ilinniartitsinerup ajornarsiartuaartinneqarnerani ingerlaavartumi misiliisimanermi misilittagaqalersimanermilu piginnaassusitaarsimaneq.

Tamanna iluarsineqarsinnaavoq, assersuutigalugu piffissami ilinniartitsisuuffiup ilaani nukarlerni sulisinnaaneq, kisiannili pisariaqarsinnaavoq (piumasaqaataavoq?) atuartitsinerup ilaani nutaanik misiliisinnaaneq taamaalilluni atuartitat annerusunut ingerlaqqinneranni malissinnaanngorlugit. Isumaqarluinnarpunga, ilinniartitsisutut atuartitsissutit ajornarsiartuaartinneqarnerinik paasinninnissamut taamaaliorsinnaaneq tunngaviusinnaasoq - ingammik aalajangersimasumik anguniagaqarluni ilinniartitsinerup ajornarsiartuaartinneqartarnera eqqarsaatigissagaanni.

Inuttut naleqassuseqarnermik misigisimasaqarluni meeqqanut tamanut siunissaqarneq
Atuarfik imaaliinnarluni angajoqqaanit ilisarineqarsinnaanngitsoq aallaqqaasiininni eqqartorpakka. Immitsinnut erseqqissartariaqarparput, oqaluttuarsuit naleqassuseerunnerisa inuillu ataasiakkat inuttut ineriartornissamik piumasaqaataasa qitiutinneqalernerisigut atuarfik siunissami angajoqqaanit namminneq meeqqamik "peqataatinneqarnissaannik" piumasaqarfigineqalissasoq. Tamanna anguniarlugu atuartut ataasiakkaat kisiisa eqqarsaatigalugit atuartitsinermik nikerartitsineq, mumingasumik sakkortuumik oqaatigissagaanni, anguniagaasariaqanngilaq. Akerlianillu akissutissaavoq, ataatsimoorussatsinnik naleqartitaqarnitta iperarnaveersaarneqarnissaa, taakkuami naleqartitagut atuarfiup anguniagaani tunnaviinilu ersersinneqarput, ataatsimoorussamik atuarfeqarnissatsinnut tunngaviullutik: Kulturinik allanik paasinnissinnaaneq, pinngortitamik ataqateqarneq, inuiaat akornanni inuttut piginnaatitaaffiit naalakkersuinikkullu oqartussaaqataaneq.

Tamakkua atuarfitsialammut aallaaviupput, tamakkualu atuartunut tamanut inuttut ineriartornissamik unamminartunillu sammisaqarnissanik imaqarput. Tamanna aningaasarsiornerup aqutsineranik inuttullu ataasiakkaatut piumasanik pisariaqartitanillu pissarsiniarnermik kiminneqassanngilaq, tunngaveqassallunili inuiaqatigiit meerartaasa inuttut naleqarlutik siunissaqarnissaannik tamakkiussamik kissaateqarnermik.

Atuagassatut innersuussutit
Peqqussutissap oqaasertai 7/8-2001-imeersut
Kaali Olsen: Atuarfik silarsuarmi allanngoriartortuartumi! AG-mi 14/8-2001
Mogens Hansen: Håndværkets skole, Krogs Forlag, 1997
Steen Larsen: Den ultimative formel, nammineq saqqummersitat, 1998
Erik Torm: Skolen uden skema, aappassaanik naqiteqqitaq, Dafolo 1999

Den nye forordning beskriver på en visionær måde folkeskolens fremtidige formål og grundlag. Udfordringen er at omsætte de visionære ord til hverdagsliv i den grønlandske folkeskole.

Hvordan gør man det?

Det er det helt enkle og dog så vanskelige spørgsmål at besvare.

Noget er i gære
Det fordrer en diskussion om og en afklaring af, hvordan den skole ser ud, hvor folkeskolens formål og grundlag er ledetråden for undervisningens tilrettelæggelse og organisering.

Der er allerede mange lærere og skoler, som med stort engagement og megen ildhu arbejder med den udfordring det er at udvikle Atuarfitsialak med det mål at sætte eleverne i stand til at klare fremtidens udfordringer i det grønlandske samfund. Det er med afsæt i denne udvikling på græsrodsniveau, at jeg i det følgende vil forsøge at beskrive min vision omkring undervisningens organisering i den folkeskole, der er på vej.

Men først finder jeg det nødvendigt kortfattet og dermed lidt forenklet at ridse de forhold op, der begrunder ændrede organisationsformer og arbejdsmåder i folkeskolen.

De ændrede samfundsmæssige vilkår.
Herom skriver Kaali Olsen i AG (14/8 01): ”Verden omkring os udvikler sig og forandrer sig. En af tendenserne i denne udvikling er kulturel og økonomisk globalisering og internationalisering. Vi bliver mere og mere mobile både i fysisk, åndelig og videnskabsmæssig forstand. Med ét klik er vi i Afrika eller på Hawaii, læser om sjældne mider i Australien eller søger vores drømmebånd på Internettet. Vi forandrer verden og verden forandrer mange af vores skikke, forestillingsverdener og trosforestillinger. Skolen kommer til at spille en vigtig rolle i denne verden. En verden, hvor store sandheder og enkle entydige løsninger til stadighed vil blive udfordret af videnskabens nye tildragelser og landvindinger. Hele vores værdigrundlag vil formentlig hele tiden blive bombarderet udefra, og med ungdommens søgen efter nye veje og tankemåder, vil vore tankers eksistensberettigelse blive afprøvet, udfordret og forkastet som utidssvarende og nytteløse. Den viden vi lærer vore børn i dag, vil i mange tilfælde være ligeså uanvendelig som skrivemaskinen er for PC-brugeren.” Det kan ikke siges bedre!

Læringsbegrebet
Det er derfor, det bliver så vigtigt at fokusere på læreprocesserne. Vi bliver – både børn og voksne – uafladeligt fodret med information. Vi har nem adgang til al den information hjertet kan begære bl.a. gennem billedmedierne og gennem informationsteknologiens databaser. Det har tilsyneladende den effekt, at vi har så travlt med at samle information, at vi ingenting får lært ordentligt og til bunds. Som andre har sagt: Vi har aldrig før haft en generation, der har besiddet så megen information og så lidt viden. Årsagen er, at intet er lært, før det er personligt tilegnet, dvs. når det er en integreret del af mit mulige handlingsberedskab. Det bliver det kun gennem fordybelse og øvelse. Øvelse gør mester! Man lærer at jage rensdyr eller sæler ved at jage rensdyr eller sæler, og man lærer at læse og regne ved at læse og regne. Sommetider er det et slid, sommetider kan det gå som en leg. Men sliddet og legen behøver ikke være hinandens modsætning.

Det betyder, at der i skolesammenhængen er nogle forudsætninger, som skal være opfyldt for at elevernes læreprocesser kan foregå hensigtsmæssigt:

1. Socialt nærvær, faglig kompetence og forventninger.

Den pædagogisk kompetente lærer er psykisk til stede i samværet med eleverne, fagligt dygtig og tør stille krav.
”Læreren må have sin klare mening om, hvad der er vigtigt og turde sige ”det skal du”, ”det skal du øve dig i” – fordi det er vigtigt.” (Hansen, 1997, s. 33).

2. Arbejde, engagement og forudsætninger.

For eleverne gælder, at de skal:

- være mentalt til stede og selv arbejde med stoffet,

- være engagerede i stoffet og at deres nysgerrighed og undren er et godt udgangspunkt,

- udfordres af stoffet ud fra deres forudsætninger og aktuelle udviklingstrin (den aktuelle ”båndbredde”) (Larsen, 1998).

Dette læringsbegreb lægger op til et konstruktivistisk syn på læring, hvor barnet udvikler sin evne til at lære samtidig med, at det tilegner sig viden og færdigheder. (Hansen, 1997).

Det sker ved, at barnet indlærer hensigtsmæssige arbejdsvaner og indøver brugbare arbejdsmetoder.

En undervisning der skal give rum både for lærerpersonlighedens udfoldelse og elevernes aktive arbejde og engagement i og uden for skolens fysiske arealer stiller krav om tid og sammenhæng på en langt mere varieret måde, end skoleskemaet giver mulighed for. Der er brug for fleksibilitet både i tidsforløb, arbejdsmåder og grupperingsformer (holddannelse). Klassen er ikke nødvendigvis det eneste udgangspunkt for god undervisning.

Et helhedssyn på pædagogik, organisation og fysisk miljø
Den fleksible skole tager sit udgangspunkt i en pædagogisk idé, der har udviklingen af elevernes livsmuligheder som det centrale omdrejningspunkt, og det selvstyrende lærerteam som noget grundlæggende for samarbejdet omkring undervisningens tilrettelæggelse. Endvidere handler den fleksible skole om undervisningens rum, som tænkes meget bredere end blot klasseværelset.

Den pædagogiske idé
Udgangspunktet for beskrivelsen af den pædagogiske idé skal naturligvis være en erkendelse af, hvilke krav den samfundsmæssige udvikling stiller til folkeskolen i det nye årtusind.

Vi skal vide eller fornemme, hvilke kvalifikationer og kompetencer eleverne skal have mulighed for at tilegne sig, så de står godt rustede til fremtidens krav og udfordringer.

De for mig at se vigtigste visioner i folkeskolens formål og grundlag handler om elevernes faglige og sociale udvikling. Det er i arbejdet med og i samspillet mellem de faglige og de sociale kompetencer, som eleverne skal erhverve sig i folkeskolen, ”at eleven udvikler sin viden om og forståelse af egen samfundsmæssige identitet, kultur og værdier, tilegner sig viden om og udvikler forståelse for andre kulturer, indføres i en demokratisk tankegang og bliver bevidst om egne demokratiske rettigheder og pligter samt udvikler forståelse for eget ansvar over for samfundets udvikling og dets samspil med naturen” (§ 2,stk.5).

Organisation
Noget af det allervigtigste, når der skal organiseres et udviklende læringsmiljø, som rummer udfordringer for alle elever, det er at skabe en skole med overskuelige og trygge rammer.

Samtidigt er det også væsentligt, at skolen har en størrelse, der sikrer et fagligt alsidigt læringsmiljø og et fysisk miljø, der rummer funktionelle og æstetiske arbejdsrum og værksteder med de ”til faget hørende” materialer og værktøjer.
Altså det man kan betegne som den lille skole i den store skole.

Nu er det ikke noget nyt fænomen med trinopdelte skoler. Men på flere og flere skoler arbejdes der med at udvikle hvert trin til mindre selvforvaltende enheder med et fast tilknyttet lærerteam omkring en overskuelig gruppe af børn.
Hvert trinteam får råderet over økonomi og timeresurser. Timeresurserne tildeles som en årsnorm, der kan anvendes fleksibelt.
Hvis lærerne ikke er bundet af opgaver på andre trin, vil det give en stor planlægningsfrihed.

Det betyder, at der kan skabes en sammenhængende årsplan for undervisningens indhold, hvor faglighed ogtværfaglighed, kurser og projekter kan vekselvirke funktionelt og med udgangspunkt i en faglig progression.
Der kan endvidere arbejdes med holddannelse, gruppearbejde, arbejde i par eller individuelt arbejde ud fra elevernes behov og forudsætninger og på baggrund af hvilke arbejdsformer, der er mest hensigtsmæssige i forhold til undervisningens mål og indhold.
Det er også med udgangspunkt i trinteamet, at der sættes mål og evalueres i en ligeværdig samtale med eleverne, fordi alle har mulighed for at kende alle og vise hinanden respekt på ”godt og ondt”.

Måske bør man endog være så fordomsfri, at man tør tænke nye tanker omkring klassedannelsen og klasselæreropgaverne. Kunne det f.eks. tænkes, at alle lærere havde en gruppe elever at være klasselærer for? En ”basisgruppe” som læreren fulgte med de samme opgaver, som klasselærerfunktionen i dag indebærer? En ”basisgruppe” som læreren startede og sluttede skoledagen eller ugen sammen med?

Idéen om vekselvirkning
I den fleksible skole er vekselvirkningen mellem fag og tværfaglige og emneorienterede forløb et bærende princip. De to ting skal gensidigt kvalificere hinanden. Vekselvirkning betyder, at der skal være et samspil mellem fagligheden og tværfagligheden i undervisningens tilrettelæggelse og progression.

Den faglige progression er en forudsætning for at kunne etablere sammenhængende læreprocesser hos eleverne. Og tværfagligheden er naturligvis også et led i en faglig progression.
Men det er samtidigt vigtigt at forstå, at projektarbejdsformen kan være knyttet både til faglige og tværfaglige undervisningsforløb.
Det er de spørgsmål, vi stiller eller de problemstillinger, der udfordrer os, som afgør hvilke fag, der kan spille med i projektarbejdet. Der kan udmærket arbejdes projektorienteret med kun et fag på banen.

Fagteam
Denne måde at tænke vekselvirkning på betyder, at der skal pustes nyt liv i fagudvalgene, som på mange skoler fører en hensygnende tilværelse.
Når vekselvirkningen mellem fag og tværfag skal bygge på en faglig progression både indholdsmæssigt og færdighedsmæssigt, så skal denne progression synliggøres på den enkelte skole gennem faglærernes samarbejde omkring udviklingen af deres fag og faglighed.
Derfor har nogle skoler etableret fagteam, der arbejder med de enkelte fags mål, indhold og udvikling. Den enkelte lærer indgår i ét eller højst to fagteam.
Fagteamet er et fagligt udvalg, hvor man med udgangspunkt i fagenes læreplaner klargør sig faglige forventninger, så det bliver muligt at opstille fagets progression.
Formålet med dette arbejde er at tydeliggøre de faglige kundskaber og færdigheder trin for trin. Dette er grundlaget for, at kunne opstille undervisningsmål og læringsmål med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og behov. Det er også en hjælp i valget af metoder og materialer, der kan udfordre eleverne.
Det vil endvidere øge elevens mulighed for at overskue og evaluere sin egen læreproces i forhold til den opstillede progression og dermed udvikle en medansvarlighed for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Endelig er det også udgangspunktet for at kunne klargøre sig hvornår og på hvilken måde faget kan bidrage til tværfaglige forløb og projektundervisning.
I fagteamets arbejde indgår i det hele taget den fælles erfaringsudveksling og faglige debat om aktiviteter og arbejdsformer, der bedst tilgodeser eleverne og de mål, skolen har med undervisningen. Det gælder både den faglige undervisning og den tværfaglige og projektorienterede undervisning, som faget kan og skal bidrage til.

Trinteam
Hermed sluttes ringen, og jeg er tilbage ved trinteamet, som skal binde faglighederne sammen på en måde, der både lever op til lovens krav om fag og tværfaglige forløb og som samtidig tager udgangspunkt i elevernes behov og forudsætninger.

Undervisningens nærmere tilrettelæggelse sker altså med udgangspunkt i trinteamet.

Trinteamet har ansvaret for planlægningen af undervisningens indhold og organisering, herunder også specialundervisningen og under hensyntagen til alt planlagt lærerfravær. Trinteamet skal i forbindelse med læreres planlagte fravær sørge for, at elevernes årsnorm for de enkelte fag opfyldes ved hjælp af teamets egne rådighedstimer, som erstatter brugen af vikartimer. Det giver tryghed og arbejdsro, når eleverne altid omgås lærere de kender og som følgelig kender eleverne.

Trinteamets størrelse skulle gerne give sikkerhed for, at både fagligheden og tværfagligheden kan sikres. Det betyder, at lærerne arbejder fleksibelt med eleverne i storgrupper, klasser eller hold. Det være sig på årsbasis eller semesterbasis. Trinteamet fordeler selv opgaverne/fagene imellem sig, og et fags årsnorm kan godt fordeles på flere lærere, hvis de faglige forudsætninger er til stede. Der findes faktisk lærere, som kan være højt fagligt kompetente på delområder inden for et fag, der på denne måde kan ”komme til orde” i undervisningen!

Stavnsbinding i trinteamet?
De ændrede krav til lærerens pædagogiske og faglige kvalifikationer og det forhold, at læreren ikke længere kan dække sig ind bag en rolle med indbygget autoritet, men er ”tvunget” til at træde i karakter som person, har tilsyneladende medført en øget tendens til specialisering.

Jeg har på mange skoler set, at det bliver almindeligt, at man forbliver som lærer på yngstetrinnet, på mellemtrinnet eller på ældstetrinnet. Udviklingen går så stærkt, at det opleves som en stor barriere f.eks. at skulle skifte fra 10. klasse til 1. klasse for at starte et nyt forløb.

Der er en kvalitet ved at fastholde og udvikle de kompetencer, som man ved et stor arbejdsindsats har indhentet sig på et specifikt forløb. Men der er også en kvalitet ved den kompetence, der ligger i at have prøvet og erfaret, hvad undervisningens progression indebærer fase for fase gennem hele skoleforløbet.

Løsningen er selvfølgelig, at det er muligt i en periode af sit lærerliv at tage nogle runder i et trinteam f.eks. på yngstetrinnet, men at det også er muligt (et krav måske?) på et eller andet tidspunkt at være den, der er parat til nye udfordringer og derfor følger en gruppe elever videre i skoleforløbet.

Jeg tror faktisk, at det er forudsætningen for at man som lærer erkender noget om betydningen af faglige progression - og ikke mindst om projektarbejdets progression!

En menneskeværdig fremtid for alle børn
Jeg startede med at give et signalement af en skole, der ikke uden videre er genkendelig for forældrene. Vi bliver nødt til at gøre os klart, at med de store fortællingers sammenbrud og med det enkelte menneskes egen personlige udvikling som omdrejningspunktet, vil folkeskolen konstant blive mødt med et stigende antal forældres krav om, at vores barn i hvert fald skal ”være på”. Svaret på dette krav må ikke blive individualiseret undervisningsdifferentiering for nu at sige det så sprogligt grotesk som muligt!

Svaret er tværtimod, at fastholde, at der stadig er fælles værdier, der kommer til udtryk i folkeskolens formål og grundlag, og som er grundlaget for en fælles folkeskole: Forståelse for andre kulturer, samspillet med naturen, menneskerettigheder og demokrati. Det er udgangspunktet for Atuarfitsialak, der rummer udfordringer og personlig udvikling for alle elever. Den skal ikke være styret af markedsmekanismer og individuel behovstilfredsstillelse, men af samfundets fælles ønsker om en menneskeværdig fremtid for alle børn.

Forordningsteksten af 7/8 2001
Kaali Olsen: Skolen i en verden i stadig forandring!, AG 14/8 2001
Mogens Hansen: Håndværkets skole, Kroghs Forlag, 1997
Steen Larsen: Den ultimative formel, eget forlag, 1998
Erik Torm: Skolen uden skema, 2. udg., Dafolo 1999

Ukiumoortumik piffissaq ilinniartitsiffissaq, suleqatigiit nikerartumillu pilersaarusiorsinnaaneq

Atuarfik pilllugu peqqussummi § 10-mi allassimavoq, alloriarfinni tamani atuartitsinermi piffissap ilaa atuartitsissutit akimorlugit, qulequttat tunngavigalugit anguniagassanillu aalajangeriikkanik anguniagaqarluni atorneqartassasoq (imm. 4). Ilanngullugu allanneqarsimavoq mernguernartulerineq ilikkartitsiniarnermi atuartitsissutini atuartitsissutinilu imminnut ataqatigiissuni tamani ikorfartuutaalluni ilaatinneqassasoq (imm. 2) ilanngullugulu oqaatigineqarpoq IT atuartitsissutini atuartitsissutinilu imminnut ataqatigiissuni tamani atuartitsinermut ilaatinneqassasoq atuartitsinermilu sakkuussaalluni.

Atuarfiup ulluinnarni ingerlanneqarnerani piumasaqaataasut tamakku piviusunngortinneqassappata, pisariaqarpoq ilinniartitsisut tamarmiullutik, atuartut atuartinneqarnerannik piareersartoqalersillugu, perorsaaneq pillugu suleqatigiillutillu oqallittarnissaat. Atuartitsissutit akimorlugit sulisarnermi atuartitsineq pitsaasuussappat atuarfimmilu anguniakkanut tunngavinnullu naapertuuttuussappat pisariaqarpoq, atuartitsissutini ilinniartitsisut oqaloqatigiittarnissaat suleqatigiittarnissaallu.

Allatut oqaatigalugu pisariaqarpoq klassimi alloriarfimmilu ilinniartitsisut ataavartumik suleqatigiittariaqartut, atuartitsissutini ataasiakkaani atuartitsissutillu akimorlugit tamaasalu ataqatigiissillugit ingerlatsinissaq, pilersinneqassappat. Allatut oqaatigissagaanni ilinniartitsisoqatigiit klassimik alloriarfimmillu ingerlatseqatigiissut piviusumik suleqatigiissutut, ukiumik atuarfiusumik ilinniartitsinerullu pilersaarusiorneranik ataatsimoorussillutik sulinerminni ingerlatsisariaqarput.

Ilinniartitsisut suleqatigiiullutit ingerlatsinerisa atuartuni suleriaatsit pitsaasut atuartullu akornanni akisussaaqataanermik misigisimaneq ineriartortissavaat. Atuartut namminneq pissarsiassaqarnissartik pillugu atuartarput, aammalu suliaq annertooq ilikkagaqarnissamik siunertaqartoq suliarisarlugu. Kisianni tamanna nammineernerinnakkut ingerlaneqajorpoq. Ataatsimooqatigiilluni inooqatigiinneruvoq, atuartullu ilikkartariaqarpaat ilikkagaqarniarneq atuartut akunnermimmi ilinniartitsisullu suleqatigalugit oqaloqatigiinnikkut suleqatigiinnikkullu pilersartoq. Ilinniartitsisut isumaqatigiiffigisariaqarpaat, atuartut suleriaatsinik sunik ineriartortitsissanersut suleriaatsinillu sorlernik sulinerminni atoriartagassaminnik (sulinerminni aaqqissuusseriaatsinik) atuartut atugassiorneqassanersut. Ilanngullugulu ilinniartitsisut akunnerminni suleqatigiinnermikkut atuartunut maligassiuisuussapput.

Qulaani tunngavissatut eqqartukkakka tunaartaralugit nammineerlunga atuarfeqarnermik Qallunaat Nunaanni ukiuni 19-ini atuarfiup pisortaatut atuarfinni marlunni ineriartortitseqataasimavunga. Ineriartortitsinerni pisuni taakkunani tamatigut alloriarnerit siullersarisarpaat ukiup atuarfiusup tulliuttup piareersarneqarnera. Ilinniartitsisut suliassaasa agguaanneqarnerini, siullermik ilinniartitsisut alloriarfinnut ataasiakkaanut pingasunik sisamanilluunniit klassitalinnut aalajangersimasumik suleqatigiiffiusunut attaveqarnissaat eqqanaarneqaqqaartariaqarpoq. Sivisunerusoq eqqarsaatigalugu anguniniagaasariaqarpoq, suleqatigiit atuartitsissutissat atuartitsissutissallu imminnut ataqatigiissut, klassini suleqatigiit akisussaaqataaffigisaanni atuartitsissutigineqartut tamaasa atuartitsiffigisinnaasariaqalissagaat, ilinniartitsisullu sapinngisamik suleqatigiissut taakkua iluanni nalunaaquttat akunneri atuartitsivissatik ingerlassinnaalertariaqassagaat.
Aallaqaataani pisariaqarsinnaasarpoq, ilinniartitsisut ilaasa suleqatigiiaat allat peqatigalugit atuartitsissutissanik ingerlatsisarnissaat, tamannalu atuartitsissutissanik ingerlatsilluarniarnermik tunngaveqarpoq.

Alloriarfinni suleqatigiit ataatsimoorullugu akisussaaffigissavaat atuartut sulinerminni suleriaasissanik sulinermilu aaqqissueriaatsinik ajunngitsunik ineriartortitsisinneqarnissaat kiisalu akisussaaffigissavaat atuartitsinerup aaqqissuunneqarnera. Taamaaliornerup isumagaa, atuartitsissutissanik ataasiakkaanik sapaatip akunnikkaartumik aalajangersimasumik inissititeriikkanik pilersaarusiorluni agguataarisarnerup atorneqartartutoqqap, piffissami aalajangersimasumi suliassanik nikerartitsilluni ukiumullu atuartut nalunaaquttap akunnerini atuarfissaat tunngavigalugit (tak. § 7), pilersaarusiortarnermik taarserneqarsinnaanera. Taamaaliorneq, suleqatigiit ataasiakkaat nammineerlutik, atuartitsissutissat ataasiakkaat atuartitsissutissallu akimorlugit, sulinissartik anguniarlugu pilersaarusiaminnik ("piffissamik aalajangersimasumik pilersaarusiamik") sanasinnaanerannik kinguneqassaaq taamaaliornerlu atuartut sapinngisamik peqatigalugit ingerlanneqarsinnaavoq, ilaatigut taamaaliornikkut atuartut suleriaatsiminnik ineriartortitsisinnaanerat anguniarlugu.

Ukioq atuarfiusoq piffissaq suliffissaq eqqarsaatigigaanni sivisussutsimigut pingasunngorlugu sisamanngorluguluunniit agguataarneqassaaq. Maannamut atuuttut, sap. Akunnikkaartumik aalajangersimasumik skemat, atorunnaarsinneqassapput, piffissanullu aalajangersimasumik agguakkanut pilersaarusianik taarserneqassallutik. Piffissami aalajangersimasumi pilersaarusiat atuunnerisa nalaanni atuartut aalajangersimasumik atuariartortarnerat soraartarnerallu atuutiinnarsinnaasassaaq, taamaaliornermilu nikerartumik piffissamik atuisinnaaneq, taamaallaat piffissap taassuma aalajangeriikkap iluani nikerartinneqartumik atorneqarsinnaavoq. Taamaakkaluartoq aamma piffissani nikerartuni suliartortarfissat nal. Akunnerilu suliffissat piffissamik atugassat aalajangersimasat iluini assigiinngitsuni atorneqarsinnaapput, taamaaliornissaq orniginartinneqarneruppat, taamaallaat sianigisariaqarpoq ukioq naallugu piffissamik suliffissamik aalajangersakkat tamakkiisut qaangerneqannginnissaat.

Piffissamik aalajangersimasumik atuiffissap aallartinnginnerani alloriarfiit suleqatigiivisa alloriarfiit atuartitsissutissanik aalajangersimasunik ingerlatsivissat sivisussusissaannik, qulequttanik, misileragassanik angalaartitsisarnernillu piumasaqaatiminnik tunniussissapput. Piumasaqaatit tamakkua atuarfiup tamarmiusup sammisassat pillugit pilersaarusiaanut ilanngussorneqassapput, taamaaliornikkut ajornartorsiutaajumaarsinnaasut atuarfiup aqutsisui, ataatsimut isiginninnissamut akisussaasuusut, suleqatigalugit qaangerniarneqarsinnaanngorlugit. Taamatut aamma iliorneqassapput ininik aalajangersimasunik atuartitsiviusartunik, atuarfiup atorniartarfianik pisariaqarpallu ininik immikkut atuartitsinermi sulliviusartunik atuinnikkumalluni pilersaarusiat qinnuteqaatillu. Imaassinnaaavoq "qangatut" skemaliortarneq assigalugu, piffissami aalajangersimasumi sullivissat atorumallugit qinnutigisat tamarmiusut akuerineqarnissaat naammassineqarsinnaassanngitsoq, kisianni misilittagaqarfigilersimavara, perorsaaneq pillugu tunngaveqartumik qinnutigisat amerlanersaat, qanganit amerlanerusut, iluatsinneqarsinnaasartut.

Iluaqutissat ilaattut, atuartut vikareqartinneqartarnerata atuanngitsoortiinnartarneratalu annikilleriarujussuarnissaa anguneqassaaq, tassami aalajangersimasumik qulequtaqarluni sap. akunnikkaartumik suliaqarneq, pilersaarusioriikkamik siunertaqarluni atuartitsineq, angalaartarnerit tammaarsimaartarnerillu, ilinniartitsisullu pikkorissarlutik peqanngittarneri, ataatsimiittarnissat inuttullu nammineq piumasat piffissamik aalajangersariikkamik pilersaarusiornissami pilersaarutinut tunngavissatut suliaqarnermi naatsorsuutigisassanut ilanngussorneqarsinnaalissammata. Taamaalilluni ilinniartitsisut suleqatigiit tamarmik atuartitsisinnaajunnaarallartunut, ukioq naallugu aalajangeriikkamik piffissaqartitaanermi tamatumali nikerartitamik aaqqissuunneqartumik pilersaarusiorsinnalernerata kingunerisaanik, akunnerminni ilinniartitsisussaarukkaluani taartaasarsinnaalissapput. Isumassarsiaq tamanna annertunerusumik patajaallisarneqarsinnaavoq alloriarfinni suleqatigiinnut, atuarfimmi tamarmiusumi vikareqarnermi nal. akunnerinik atugassarititaasut ilaannik, tunisisoqarpat, nalunaaquttallu akunneri tunniunneqartut taakkua ilinniartitsisut akunnernut ukiumut atuartitsivissaannut ilanngutereerneqarpata. Tamanna piviusunngorsinnaavoq qangatut vikarit tiimiinik atuineq, nikerartumik piffissamik aalajangersimasumik atuartitsivissamik pilersaarusiortarneq ikiorsiullugu, appartinneqarsinnaalerpat.

Atuarfinni pisortaaffigisimasanni, nikerartumik piffissamik aalajangersimasumik atuartitsivissamik pilersaarusiortarneq atorneqalermat, nalinginnaasumik vikarit tiimiinik atuineq 70 %-ip missaanni apparpoq, imaappoq vikartiimit 70 %-iisa nalingi tamatuma kingorna suleqatigiinnut iluaqutissanngorlugit agguaanneqarput.

Ukioq naallugu aalajangersimasumik piffissamik atuinissamik pilersaarusiornermi, atuartitsissutissat aalajangersimasut atuartitsissutissalluunnit imminnut ataqatigiissut, ukiumut aalajangersimasumik amerlassusileriikkanik nalunaaquttap akunnerinik atugassinneqassapput, taammaaliornerlu ilinniartitsisut ukiumut nalunaaquttap akunnerinik ilinniartitsivissaannik aalajangersaanermi tunngaviutinneqassaaq.

Taamatut piffissamik tunisineq aamma sammisassanik qitiusunik tallimanik aalajangersimasunik aallaaveqartinneqarsinnaavoq:

– oqaatsit
– kulturi inuiaqatigiillu
– matematik pinngortitarlu
– sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat
– inuttut inerikkiartorneq

Taamaaliorneq pilersaarusiorniarnermi suli annertunerusumik periarfissanik aammaassissaaq ilaatigullu atuartitsissutini aalajangersimasuni atuartitsinermi pitsaassutsimik annertusaassalluni, tassami piffissamik atuineq, sammisat annertussusaat atuartullu pisariaqartitaat tunngavigisaallu aallaavigalugit, eqqarsaatigilluakkamik atuartitsinerup imarisassaasa atuartitsinermilu periutsit atorneqartussat aaqqissorneqarnisaannut, naleqqussarneqarsinnaassammat. Ingerlatsinermi piffissaq sivitsoriartortillugu atuartitsissutissanik suliaqarluarsinnaanerulerneq, taamaaliorluni suleqatigiinik katiterisinnaanerup ajornaannerulersissavaa, tassami taamaaliornermi atuartitsissutissaq ataaseq, ilinniartitsisoq ataaseq tiimilu atuartitsivik ataaseq tunngavigineqarunnaassammata kisiannili ilinniartitsisut atuartitsissutissani ataasiakkaani piginnaassutaat kiisalu inuttut piginnaassusaat tunngavigineqalissammata. Ilinniartitsisut ataasiakkaat atuartitsissutissami aalajangersimasumi qulequttamik immikkuullarissumik ilinniartitsisinnaanerminnut piginnaassuseqarluarsinnaapput atuartitsissutissaq aalajangersimasoq tamakkiisumik ilinniartitsissutigissallugu pikkorissuseqanngikkaluarlutik!

Aalajangersimasumik piffissamik ukiumoortumik atugassamik tunisisarnermi pilersaarusiortarneq:
a. Ukioq atuarfiusoq piffissamik atuiffissanut pingasunut sisamanulluunniit agguataarneqassaaq.

b. April-imi alloriarfinni tamani ilinniartitsisut suleqatigiittussat ataatsimoorussamik inuttalersorneqassapput.
Taamaaliorluni suliassanik agguataarinerup eqqanaassavaa:

– suleqatigiit tamarmik suliassaminnut inuttullu tunngasutigut sulinissaminni nukimminnik tamakkiisumik
atuisinnaanngornissaat suleqatigiit tamarmik ilinniartitsisutut ilinniarsimasunik timelærerinillu
inuttaqartinneqarnissaat, kiisalu taamaaliornermi kalaallisut qallunaatullu oqaatsinik atuartitsineq
eqqanaarneqassaaq,

– ilinniartitsisut ataasiakkaat sunik suliassaqarnerminnik akisussaaffeqarnerminnillu pilersaarusiaqarnissaat,

– ukiumoortumik suliffissatut tunniussaasut naatsorsorneqarnerini suliassat agguarneqartut, ilinniartitsisut ukiumoortumik piffissamik suliffissamik isumaqatigiissutaannut naapertuuttuunissaat.

c. Piffissaq suliffissatut aalajangersagaq immikkoortoq qanillilersinnagu siusinaartumik suleqatigiinni suliassanik agguaassinissaq pisassaaq, taamaaliornermilu:

– naammaginartumik ilinniartitsisut suliassaannik piffissamillu taassumunnga atugassaannik
agguaassinertalimmik, suleqatigiit piffissami suliffissami tassani suliassaannik pilersaarusiortoqassaaq
suleqatigiit ininik aalajangersimasumik atuartitsinissaminnut atugassaminnik,

– atuarfiit atorniartarfiannit atuinissaminnut kiisalu ininik immikkut ittunik atuinissaminnik qinnuteqassapput.

d. Atuarfiup pisortaata akisussaaffigaa:

– suliassanik agguaassilluni ataatsimiinnissamut piareersaasiorneq (skemaliornermi atortussanut tunngasut, suleqatigiinnik oqaloqatiginninneq ataasiakkaarlunilu imaluunniit peqatigiilluni sulisut ineriartornissaminnut pisariaqartitaat),

– suliassanik agguaassilluni ataatsimiittarnerit nalaanni piffissami suliffissatut aalajangersakkami skemaliassanik ininillu atugassanik ataqatigiissaarineq.

e. Alloriarfinni suleqatigiit akisussaafigivaat,
atuartitsissutissat ilikkagassatut pilersaarusiartaasa naammassineqarnissaat, taamaaliornermili atuartitsissutissanut ataasiakkaanut atuartitsissutissanullu imminnut ataqatigiissunut piffissamik atuinis samik agguaaneq suleqatigiit nammineerlutik aalajangersaaffigissavaat.

I folkeskoleforordningens § 10 står der, at en del af undervisningstiden på alle trin skal anvendes til tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede forløb (stk.4). Der står også, at den praktisk-musiske dimension skal være en støtte for og et led i læringen i alle fag og fagområder (stk.2) og endelig anføres det, at IT skal indgå som en del af og et redskab i undervisningen i alle fag og fagområder.

Hvis disse krav skal kunne realiseres i skolens hverdag, er der ikke længere brug for ”enelærere” eller lærere, der fastholder en traditionel opfattelse af metodefriheden til at undslå sig for at deltage i en fælles pædagogisk dialog og et samarbejde, når ærmerne skal smøges op omkring tilrettelæggelsen af elevernes undervisning. Tværfaglighed forudsætter samtale og samarbejde mellem fagenes lærere, hvis den skal have kvalitet og kunne leve op til folkeskolens formål og grundlag.

Der er ganske enkelt nødt til at foregå et løbende samarbejde mellem klassens og trinnets (afdelingens) lærere, som forudsætning for, at sammenhængen mellem den faglige og den tværfaglige undervisning kan etableres. Med andre ord skal lærerteamet omkring klassen og trinnet (afdelingen) fungere som et reelt samarbejdende team, der i fællesskab planlægger skoleårets indhold og undervisnings tilrettelæggelse.

Lærernes teamsamarbejde handler også om at udvikle gode arbejdsvaner og medansvarlighed hos eleverne. Eleverne går i skole for deres egen skyld, og for at udføre det krævende arbejde det er at lære sig noget. Men det er ikke en individuel proces. Den foregår i et socialt fællesskab, hvor eleverne også skal lære at lære gennem dialog og samarbejde med hinanden og lærerne. Lærerne skal være enige om, hvilke arbejdsvaner eleverne skal udvikle og hvilke arbejdsredskaber (arbejdsrutiner) eleverne skal udstyres med. Og så skal lærerne gennem deres eget teamsamarbejde bl.a. være forbilleder for eleverne.

Jeg har selv været med til at udvikle folkeskole i Danmark gennem 19 år som skoleleder på to skoler ud fra ovenstående principper. Det første skridt i udviklingen har hver gang været at begynde med det kommende skoleårs tilrettelæggelse. Arbejdsfordelingen mellem lærerne skal ske på en sådan måde, at alle lærere får en primær teamtilknytning til et trin, der omfatter tre til fire klasser. På længere sigt er det meningen, at teamet skal kunne dække alle de fag og fagområder, som indgår i undervisningen i de klasser, som teamet har fælles ansvar for, og at lærerne så vidt muligt skal have alle deres timer inden for rammerne af ét team. I begyndelsen kan det være nødvendigt, at nogle lærere må indgå som faglærere i andre team for at sikre fagligheden i undervisningen.

Trinteamet har et fælles ansvar for at udvikle elevernes arbejdsvaner og -rutiner og for undervisningens tilrettelæggelse. Det betyder, at den traditionelle skemalægning med fag- og ugeskemaer kan afløses af en fleksibel periodeplanlægning, der tager udgangspunkt i et årstimetal for eleverne (jf. § 7). Det medfører, at det enkelte team selv kan udarbejde arbejdsplanerne (”periodeplaner”) for de faglige og tværfaglige forløb, der planlægges - og meget gerne sammen med eleverne, som et led i udviklingen af deres arbejdsrutiner.

Skoleåret opdeles i tre eller fire arbejdsperioder. Den hidtidige ugeskema afskaffes og erstattes af periodeplanerne. I periodeplaner kan elevernes mødetid og sluttid ligge helt fast, så ledes at fleksibiliteten alene er mulig inden for rammerne af de faste tider. Men det vil også være muligt at arbejde med fleksible mødetider og timetal fra periode til periode, hvis det foretrækkes, blot den samlede årsnorm ikke overskrides.

Inden hver periodes start afleverer trinteamet klassernes og trinnets ønsker med hensyn til fagperioder, emner, projekter og ekskursioner. Dette indarbejdes i en samlet aktivitetsplan for skolen, så evt. problemer kan løses i fællesskab med skolens ledelse som ansvarlig for helheden.

Det samme gælder for brugen af faglokaler, skolebiblioteket og evt. andre specielle lokaler. Ligesom i den ”gammeldags” skemalægning, er det ikke sikkert at alle ønsker i periodeplanerne kan opfyldes, men jeg har erfaring for, at langt flere pædagogisk begrundede ønsker kan gennemføres, end det tidligere var muligt.

Som sidegevinst opnår man, at eleverne får langt færre vikartimer og fritimer, fordi enmeuger, projekter, ekskursioner og lejrskoler, men også lærernes fravær fx til kurser, møder eller private ting kan indgå i periodeplanlægningen. Det betyder, at man i lærerteamet kan være hinandens vikarer, når man arbejde med en fleksibel årsnorm. Denne idé kan styrkes yderligere ved at tildele trinteamet en del af skolens vikartimer, som dermed bliver en del af lærernes årsnorm. Det kan lade sig gøre i det omfang det traditionelle forbrug af vikartimer kan nedsættes ved hjælp af den fleksible periodeplanlægning. Der hver jeg har været skoleleder, blev det traditionelle vikarforbrug nedsat med ca. 70 %, da vi indførte den fleksible planlægning, dvs. at 70% af vikartimerne derefter blev fordelt på teamene.

I årsnormsplanlægningen tildeles hvert fag og fagområde et årstimetal, som så er udgangspunkt for lærernes årsnorm. Tildelingen kunne også tage udgangspunkt i de 5 hovedområder:

- sprog
- kultur og samfund
- matematik og natur
- lokale valg
- personlig udvikling

Det ville give mulighed for endnu større fleksibilitet i planlægningen og også mulighed for endnu større kvalitet i fagligheden, fordi tidsforbruget, stoffets omfang og elevernes behov og forudsætninger ville kunne afstemmes ud fra et bevidst didaktisk-metodisk valg.

På sigt vil det også gøre det nemmere at sammensætte team, der er fagligt dækkende, fordi udgangspunktet ikke er et fag, en lærer, en time, men lærernes konkrete faglige og menneskelige kompetencer. En lærer kan udmærket være faglig kompetent til delemner inden for at fag uden at kunne undervise med faglig kvalitet i hele faget!

Plan for årsnormstilrettelæggelse:
a. Skoleåret opdeles i 3 eller 4 perioder.

b. Der dannes lærerteam for hvert trin(afdeling) på et fælles arbejdsfordelingsmøde i april.

Arbejdsfordelingen skal sikre:

- at alle team kan fungere optimalt både fagligt og menneskeligt,

- at alle team består af uddannede lærere og timelærere og at grønlandsk og dansk er tilgodeset,

- at hver enkelt lærer har en plan for hvilke arbejdsopgaver, man har ansvar for,

- at de tildelte arbejdsopgaver tilsammen svarer til den aftalte årsnorm i lærernes arbejdstidsaftale.

c. I god tid forud for hver periode afholdes arbejdsfordelingsmøder i trinteamet, hvor:

- teamet udarbejder periodeplanen, der fordeler lærernes arbejdsopgaver og -tid på en hensigtsmæssig måde,

- teamet booker sig ind på faglokaler, skolebibliotek og andre specielle lokaler.

d. Skolelederen har ansvaret for:

- den forudgående planlægning af arbejdsfordelingsmøderne (skemamateriale, teamsamtaler og udviklingsbehov fælles og personligt),

- koordinering på arbejdsfordelingsmøderne med hensyn til periodeskemaer og lokalebookning.

e. Trinteamet har ansvaret for, at fagenes læreplaner opfyldes, men vægtningen af tid til de enkelte fag og fagområder afgøres af teamet selv.

Pilersaarusiorneq atuartut oqartussaaqataanissaannik periarfissiisoq, suleqatigisanut, atuartunut angajoqqaanullu paasissutissiilluartoq.

Sooq pilersaarusiortilluta ammalortuliussaagut?

Ammalortuliorluni pilersaarusioriaaseq assigiinngitsutigut ilisimaneqarluarpoq, soorlu atuartut ataasiakkaat piginnaasaat aallaavigalugit atuartitsinermi eqaatsumillu aaqqissuiniarnermi.

Taama pilersaarusioriaaseqarnermi pingaaruteqartoq tassaavoq pitsaasumik pilersaarusiorniarnermi ilaatitassat arlaqartut ilaatinneqartarmata, aamma atuartut tamakkiisumik paasitinneqarsinnaammata ilutigisaanillu angajoqqaat ilisimatinneqarsinnaallutik. Ilutigaluguttaaq pilersaarusioriaatsip – suliaq ingerlallualersimatillugu – atuartut / atuartut ingerlaqatigiit ataasiakkaat suleqatiginissaat ilitsersornissaallu periarfissaqarluartilersarpaa.

Ammalortup – skemani nalinginnaasunisulli – piffissaliussat tulleriiaarnerat nalunaarsunngilaa. Taamaammat uanga ammalortoq atorumanerusarpara, atuartunit ataasiakkaanit atorneqarsinnaanngorlugu, suliassap imminerminut naleqqunnerpaaffiatigut. Pilersaarusioriaatsip taamaattup tunngavigisaa aamma pingasoqiusanngorlugu takutinneqarsinnaavoq.

Pilersaarusiorluarneq – suut eqqaamaneqassappat?

Atuartitsissummut tunngatillugu tamanik takunnissinnaassuseq.
Sallerpaatillugu ilinniartitsisutut atuartitsissutiga ilisimasariaqarpara, sunik imaqarpa ilikkagassatullu pilersaarummi suut piumasaappat – alloriarfimmi tassanerpiaq? Piffissami tassani ilikkagassatut anguniagassat suut toqqarnikuuakka?
Atuartitsissutinik akimuinermut peqataaguma ilisimasariaqarpara atuartitsissutigisassara akimuinermut tassungarpiaq ilaatinneqarsinnaanersoq – ilisimasariaqartunik suleriaatsinilluunniit - atuartitsissutinik akimuinermi paasiniagassaasut pillugit paasisaqartitsisinnaanersoq, ilikkagassatullu anguniagassat suut atuartitsisutit (fagit) pineqartut akimuinermi ”tunniussinnaaneraat”.

Atuartunik ilisimasaqarneq.
Atuartut sukumiisumik ilisimanissaat pisariaqarpoq, atuartitsineq pilersaarusiornerlu iluatsilluassappata. Ilutigalugulu aammalortuliorluni pilersaarusiornerup pingaaruteqartumik tunuliaqutigisaasa ilagivaat, atuartut ataasiakkaat ilikkariartornerminni namminneq anguniagaat pillugit oqaloqatigineqarsimanissaat, anguniakkallu taakku pilersaarusiornermi ”eqqaamannissutissatut” atuartunit ilaatinneqarnissaat.

Ilikkariartortarneq pillugu.
Atuartitsissummut tunngasunik ilisimasaqarnissap saniatigut atuartitsissutip pilersaarusiornissaanik atuartitsinermilu periusissanik sukumiisumik ilisimasaqarnissaq pisariaqarpoq, pitsaasumik pilersaarusiussagaanni. Ilinniassagaanni sulisoqartariaqarpoq. Atuarnermut tunngatillugu sulineq isumaga naapertorlugu tassaavoq pikkorinnerulernissaq siunertaralugu peqataalluarnissaq – uunga tunngatillugu atituumik paasillugu: sunut tamanut imminut iluaqutaasinnaasunut.
Atuartunit piumasaqaataavoq atuartitsissummi ataatsimi suleriaatsit nikerartut ilisimasaqarfigissagaat. Taamaammat ilinniartitsisut suleriaasissat pilersaarusiortariaqarpaat nikerartunngorlugit.
Atuartunit piumasaqaataavoq kisimiillutik allanillu peqateqarlutik sulisinnaanissaat. Taamaammat ilinniartitsisut pilersaarusiortariaqarput, suleqatigiinneq kisimiillunilu sulineq ingerlanneqarsinnaanngorlugit.
Atuartunit piumasaqaataavoq itisilerisinnaanissaat. Taamaammat pilersaarusiornermi itisilerisinnaanissaq inissaqartinneqartariaqarpoq.

Atuartut imarititaasunut piffissamullu oqartussaaqataanissaat.
Ilinniartitsisup ammalortuliorluni pilersaarusiornermi atuartitsissummi imarititassat anguniagassaliussavai. Anguniagassat atuartunut nalunaarutigineqassapput, ilisimaneqaqqullugu piffissami ammalortuliorluni pilersaarusiuunneqartumi suut nutaatut ilikkarniagassaanersut. Ilutigalugu atuartitsissummi pisinnaasariaqartut ilinniareersimasat sungiusarnissaat imaluunniit tammattaaliniarlugit uteqqiinissaq ilaassaaq. Tamatigut pisariaqanngilaq atuartut ilinniartitsisup anguniagassaliorneranut oqartussaaqataanissaat, tassami ilikkagassatut pilersaarutit atuartitsinermi imarititassat ilarujussuinut aalajangiisussaapput.
Atuartut namminneq namminneerlutik ilikkariartornerminnut anguniagassaat, siusinnerusukkut eqqaaneqareersutut ammalortuliorluni pilersaarusiornerup tunngavigisaanut ilaapput.
Klassip nammineq pilersaarusiornermi qulequtassatut imaluunniit qulequttanut ilaasussatut siunnersuutaat ajornaquteqanngitsumik ilaatinneqarsinnaapput. Tassaasinnaallutik qulequttap ataani atuartut misissorusutaat, aamma tassaasinnaapput suleriaatsit nalunaaruteqariaatsillu suleqatigiinnissamullu periarfissat, kiisalu aamma tassaasinnaapput nuannaralugu suliarisimasap uteqqinneqarnissaanik kissaatigisat. Atuartut isumasiorneqartarneq sungiuppassuk isumassarsiat sukkaqisumik takkuttalissapput, ilinniartitsisullu suliassarilissavaa immikkoortiterineq toqqartuinerlu – atuartitsissummi anguniagaasup anguniarnerani suliaq aanngariartuleqqunagu.

Ammalortuliorluini pilersaarusiornerup atuartut namminneq suliaminnik pilersaarusiornissaat periarfissilluartarpaa, piffissaq atuarfimmiiffik pitsaanerpaamik atorneqarsinnaaqqullugu. Tunngaviusumik isummerneruvoq atuarfimmi piffissaq tamaat sulisoqartariaqartoq – ilinniartitsisut/atuaqatit ikiortissatut suleqatissatullu najuutsillugit.
Angerlarluni suliassat pilersaarusiortariaqarput sammisassat sapernassusiannut naleqqiullugit (nammineq sapinngilakka imaluunniit ikiorserneqartariaqarpunga?) aamma atuartup nammineq inuuneranut naleqqiullugit – angerlaallugit ilinniagassat piffissarfimmut naleqqussartariaqarput. ”Aqagumut pisassat” ilaqutariit nutaaliaasut inuunerannut naleqqussassallugit ullumikkut ajornakusoorsinnaavoq.

Atuartut ilinniartitsisullu akornanni pissutsit.

Sulilluarnermut sinaakkutissat
Ilinniartitsisut amerlanerpaat takorloorsinnaanngilaalluunniit, atuartuutitik 25-t, nipilioqisut malugeqqoqisullu tassanngaannaq atuarnerminni eqiasuillutik sulisalissasut annerpaamik angusaqarniarlutik, piffissanik tunniussivissaminnik eqquisassasut namminnerlu anguniakkatik tamarmiullu ilikkariartornissartik sulisalissasut.
Kisianni atuartut taamaattut atuarfimmi atuartuugisariaqaraluarpagut, atuarfiup anguniagai, atuarfiullu avataani piumasaqaataasut piviusunngortinniarsinnaalissappatigik.
Taamaammat uagut ilinniartitsisutut erseqqissisinniartariaqarparput sinaakkutissat suut atuartut akisussaassuseqarnerannut, anguniagaqarluarusussusiannut, nammineersinnaasusiannut imminnullu naalakkersinnaasusiannut siuarsaataasinnaanersut.
Ukiut atuarfiusut ingerlanerini ileqqupiluppassuit ilinniarneqarnikuupput, immaqa ataqqinninneq pissutigalugu, imaluunniit atuarfimmut allamut ukiunut allanut naleqqussagaanerat pissutigalugu, malunnarporlu ’salinissaat’ ajornakusooqisoq, naak atuarfik inuiaqatigiillu ullumikkut allarluinnarnik pisariaqartitsigaluartut.
Assersuutigalugu eqqarsaatigeriaruk klassimut matu matoqqasoq kasuttortoqaraangat (soormiuna matoqqasariaqartoq?). Isertaraaq oqartoq: ”Utoqqatserpunga akornusiigama, skaavimmiuna ikaniittoq atuagaq aaniaringa”!
Klassi tamarmi akornusersorneqartarpoq, naak kasuttortoqarnerata nalaani atuartut tamarmik eqqissillutik nipaarullutik atuarniartut! Tamanna akuerineqarsinnaava? Atuarfimmi piffissarisarput amigareeqaaq!
Soormi matu ammatiinnaraanni ilikkarlugulu nipaarsaarluni isernissaq atuakkamik aallerluni – AKORNUSERSUINNGIKKALUARLUNI! Taamaanngippammi atuartunut nalunaarutigissavarput una: Atuartitsineq pingaaruteqarpianngilaq, ajunngilaq akornusersuisoqaraluaruni! Assersuutaasinnaasut amerlaqaat!! Assersuutigalugu klassi tamarmi naveertariaqarpa/minutsini arlalinni akornuserneqartariaqarpa atuartup ataatsip inortuinera pissutigalugu – imaluunniit atuartup nammineq akisussaaffigaa sammisat aallaqqaataat inortoramiuk? (Ima paasillugu: nammineq pisuuvoq, sammisap aallaqqaataa inortoramiuk).

Ilinniartitsisup atuartullu akornanni isumaqatigiinnissat, suliaq eqqissilluni ingerlanneqassappat pissusilersornissaq pillugu, suliaq inissaqartinneqassappat ikiorsiisoqartarnissaalu pillugu malittarisassat aamma nammineq suliamut allallu suliaannut tunngatillugu ataqqinninnissaq pisariaqarluinnarput atuartut iliniartitsisullu sulinerminni ajunngitsumik atugassaqassappata.
Ilinniartitsisoq suliamut/atuartitsisuummut tunngatillugu oqartussalluni ilisimasaqartuuvoq, suliamut tunngatiinnarnagu aammali ataatsimooqatigiinneq pillugu. Inuit taama amerlatigisut taama inikitsigisumi inissaqassappata, inersimasut ilikkariartornissamut avatangiiserisassat sinaakkuseertariaqarpaat.
Atuartut sinaakkutissat nalunngikkunikkik aammalu ataatsimooqatigiinnermut sulinermullu malittarisassat sinaakkutissaniittut paasillugit, namminneerlutik ataatsimoorlutillu sulinerminnut ajornanngitsunnguamik oqartussaaqataalersinnaapput.
Kisianni qularutigineqassanngilaq, atuarfimmi sulisoqassasoq, tamannalu pingaartuusoq, pimoorukkippullu!

Ammalortuliorluni pilersarusiorneq.

Qanormi atuartitsissutinik akimuilluni pilersaarusiorneq?
Ammalortup immikkoortui pingasut (tak. Titartagaq) immersorneqassapput, immikkoortuni ataasiakkaani ilinniartitsisup, klassip tamarmi atuartullu ataasiakkaat suliassaat allaaserineqarlutik.
Ammalortoq (nigalik) tassaasinnaavoq sap. ak.-nut ataatsimut fagimi ataatsimi pilersaarut. Taamaaliornissaq immaqa aallartissutigissallugu isumassarsiatsialaasinnaavoq – annermik klassinut minnerusunut, kisianni itisilerinissaq atuartullu namminneq pilersaarusiornerat inissaqartinneqassappat, qulequtaq pilersaarusiarlu piffissap ingerlanerani sapaatip-akunnerinut 3-5-inut tunngatittariaqarput. Ulloq qulequttap naammassineqarfia pilersaarutillu naammassillugu suliarineqarfia, aamma tassaavoq pinngitsoorani suliassat (ilinniagassat) qulequttamut tungasut tunniunneqarfiat.

Immikkoortoq A: Uani allanneqassapput suliassat ilinniartitsisup ilikkagassatut anguniagassat toqqakkat aallaavigalugit isumagisassai: oqaluinnarluni saqqummiussassat, filmit/videot, båndit imaluunniit ilinniagassat pinngitsoorani sammisassat ilaasa immikkut toqqakkat nassuiarnerat. Aamma tassaasinnaapput ataatsimoorluni sammisat, ilinniartitsisumit aqutarineqartut, soorlu atuarfiup avataani ataatsimoorluni misigisassat. Kiisalu ilinniartyitsisut pulaartit aamma saqqummiisinneqarsinnaapput.
Piffissaliussaq sap. ak.-nik 3-nik sivussuseqarpat, ilinniartitsisup piffissaa pilersaarusiorneqassaaq erseqqissumik atuartut namminneerlutik sulinissaat piffissaqartilluarlugu. Klassip ataatsimoorluni atuartitaanera sapinngisamik annikinnerpaamik inissaqartinneqassaaq.

Immikkoortoq B: Uani pilersaarusiorneqassapput atuartut PINNGITSOORATIK suliassaat, ilinniartitsisup ilikkagassatut pilersaarutini aallaaveqarluni anguniagasatut (ilikkagassatut) aalajangiussai angussagunikkik.
Imaappoq taakku tassaapput suliassiissutit/suliassat arlaqartut, nikerarluartumik sulinissamut, kisimiilluni, aappaqarluni arlaliulluniluunniit sulinissamut, ilinniarsimasanik tammatsaaliinissamut uteqqiinissamulluunniit (ilinniarsimasat atornissaannut) periarfissiisut aamma IT-p sakkutut atornissaanut kiisalu nalunaaruteqariaatsit suleriaatsillu pilersitsiffiusut ilaatinnissaannik periarfissiisut.
Ammalortup ilaa tamanna pinngitsoorani ilikkagassanut tunngavoq – ilikkagassat fagimi ingerlaqqeriassagaanni ilikkarneqartariaqartut, aamma (taama pisoqassatillugu) suliarereernerini ilinniartitsisumut naqqitassaanngorlugit tunniussassat.
Atuartut namminneq paasiniassavaat qaqugukkut suna suliariniarnerlugu. Kisianni pinngitsooratik suliassat tamaasa suliarissavaat.
Uani suliassiissutinut ilisarnaataavoq, atuartut annertuumik nammineersinnaammata, nammineersuseqarsinnaanissamut perorsagaallutik: suliassat ilarpassuinut periusissat aalajangersimasut aalajangiunneqarsimapput, suliassanut nutaanut/nutaanerusunut tamanut tunngatillugu ilitsersuutit nivinngarsimassapput, aamma atuartut sungiusimavaat ilinniartitsisup tamatigoqqinnaaq nassuiaasariaqannginnera. Suleriaaseq aamma sullivilersorluni suleriaatsit ilarpassuinit ilisimaneqarpoq.
Aammattaaq ilisarnaataavoq atuartut sulinermi atugassarititaasut nalunngimmatigik: Sumi sulisinnaavugut? Suut atorsinnaavagut - apereqqaanngikkaluarluta? Suut tunniunneqassappat – qaqugu? Suleqatigiiliorneq nammineq piumassutsitsinnik pisinnaava? Il.il.
Tamakkuupput sinaakkutissat piumasaqaatillu atuartunut aalajangersarneqartuartussat – ajornanngippat ullormit siullermiit.

Immikkoortoq C: – ammalortumi immikkoortoq avalleq: tassani allassimasut atuartut namminneq ilikkagassatut anguniagaat – ilikkagassatut anguniagassat aamma qulequttat aalajangersimasut avataanniittut - aallaavigalugit pilersaarusiugaapput. Atuartut ataasiakkaat anguniarumasaat pillugit oqaloqatigisarnerisigut ilinniartitsisup atuartut ukiup affaani tulliuttumi angorusutaat nalunngilai, ”pikkorinnerulerumalluni …”, ammalortumilu immikkoortoq avallermi inissinneqassapput suliassat anguniakkat taakkua anguniarnerannut tunngasut.
Kisianni aamma ammalortup avallersaa atorneqarsinnaavoq qulequttamut atatillugu immikkut suliassiissutinut, suliassanut atuartup nammineq kissaatigisaanut il.il. Misilittakkakka malillugit ammalortumi allaffissamut avallermi allatassatut kissaatit piffissap ingerlanerani amerliartortaqaat.
Ammalortumi avallermi suliassat allassimasut atuartut namminneq aqutarissavaat, suliarisarinissaat pinngitsaaliissutaanngilaq – aamma namminneq toqqassavaat qaqugu suliariniarnerlugit. Kisianni suliassaqartuassaaq – aamma atuartunut pikkorissunut/sukkanerusunut, annertuunik angumerisaqarsinnaasunut.

Akimuilluni qulequttat: atuartitsissutit ataasiakkaarlugit pilersaarusiornertulli pilersaarusiorneqassapput.
Siullermik anguniagaq qulaajarneqassaaq: Sunaana (suunuku) atuartut ilikkarniaraa (-raat)? Fagit suut suleriaatsinik sunik, ilisimasanik tunuliaqutassanik sunik nalunaaruteqariaatsinillu sunik peqataatitaqassappat? Sap. ak.-nut tiimit qassit? Il.il.
Tulliullugu ataatsimoorluni sammisassat pilersaarusiorneqassapput ammalortullu qeqqanut inissinneqarlutik – immikkoortoq A-mut, atuartut pinngitsooratik suliassaat pilersaarusiorneqassapput immikkoortumullu B-mut inissinneqarlutik, ammalortumilu avallersaq immikkut suliassanut/neqeroorutinut qulequttamut atasunut atorneqassalluni, soorluttaaq suliassat utikanneqartuartussat aamma ilaatinneqarsinnaasut.
Akimuilluni quleqataq sapaatip-akunneranut tiimini amerlasuuni sammisassaappat, immaqa ammalortumi immikkoortoq avalleq atorneqarsinnaavoq suliassanut pinngitsoorani suliarineqartussanut qulequtaq annertooq paasiniarluarneqassappat.

Saniatigut ”sunniutaasut” ilaat.
Atuartut ammalortuliorluni pilersaarusiorneq sungiukkunikku, amerlanerpaatigut ilisimassalissavaat ullut tamaasa suut suliassaralugit. Tamatuma nassatariinnanngilaa tiimit aallartinneranniit suliaqartarnerat aammali ilinniartitsisunik allanik ikiorserneqarlutik sulisinnaanerat, ilinniartitsisortik piffissami sivikinnerusumi peqanngissagaluarpat. Imaappoq: namminneerlutik suliaq nangissinnaavaat! Taamaaliornikkut vikareqarnermi ajornartorsiutaasartorpassuit qaangerneqassapput – imaqaritsinerup tungaatigut.
Uanga atuartiitama sungiusimavaat pilersaarummi suliassaq naammassigaangamikku titartarlugu: ”Maanna suliassaq una naammassivara”. Pilersaarummi atuartut allassavaat atertik, suliassallu suliarineqareeraangata pilersaarummi titaasoqartassaaq, taamatullu pinngitsoorani suliassat avataasigut suliarisat ammalortumi allaffissami avallermi allanneqassallutik.
Quleqequttap naammassinerani atuartut pilersaarutaat katersorneqassapput, tulliullugulu naliliiffigineqassallutik (angajoqqaat suleqatigalugit) – atuartup suleriaasiinut tunngatillugu: suliassiissutaasut suliarisarpai? Suliarisartagai annikippallaarpat?
Napparsimasimagunimi, sammisassaasimasut uteqqissavai?
Taamaaliorneq tassaavoq immaqa ukiup affaani suliap tigussaasorujussuarmik eqikkarnerat.
Aamma aperiumasoqartarpoq ilaannikkut atuartut suliassartik suli naammassinngikkaluarlugu pilersaarusiami titarsiinnartannginnersut!
Tamanna naluara! Uanga tatigivara atuartuutikka eqqortumik oqalussasut – aammami qanorluunniit pisoqaraluarpat uanga tassaalernavianngilanga salloqittagaasoq!

En planlægning, der gør elevernes indflydelse mulig, og som giver god information til kolleger i samarbejdet, til eleverne og til forældrene.

Hvorfor en cirkel til planlægning?

Cirkelplanlægningsmodellen er kendt i mange sammenhænge fx i forbindelse med differentieret undervisning og fleksibel tilrettelæggelse.
Det vigtige i denne planlægning er, at der tages højde for flere nødvendige elementer i god planlægning, og at der skabes overblik hos eleverne og gives information til forældrene på én gang. Samtidig giver planlægningen, når arbejdet er i gang, gode muligheder for at arbejde med / vejlede den enkelte elev eller elevgruppe.
Cirklen angiver ikke i sin opbygning en tids-rækkefølge, som et almindeligt skema ville gøre. Derfor foretrækker jeg at bruge cirklen, så den enkelte vælger sig sin opgave, præcis når den passer bedst ind i den enkeltes sammenhæng. Princippet i denne form for planlægning kan også udtrykkes i et tre-delt skema..

God planlægning - hvad tager den højde for?

Fagligt overblik.
Først og fremmest skal jeg som lærer kende mit fag, hvad rummer det og hvilke krav stilles der i læreplanen – og på netop dette trin? Hvilke læringsmål har jeg udvalgt for næste periode?
Hvis jeg indgår i en tværfaglig sammenhæng, skal jeg vide, om mit fag kan indgå i netop denne tværfaglige sammenhæng med en viden eller en arbejdsmetode, som kan belyse den tværfaglige problemstilling, og hvilke læringsmål de implicerede fag bidrager med til tværfagligheden.

Overblik over eleverne.
Et grundigt kendskab til eleverne er nødvendigt, for at undervisningen og planlægningen af den kan give godt resultat. Samtidig er en vigtig del af cirkelplanlægningens baggrund, at der er afholdt samtaler med den enkelte elev om egne mål for læring, og at disse mål indgår som en slags ”huskeseddel” for eleverne i planlægningen.

Om læring.
Ud over det faglige kendskab, er også et grundigt didaktisk og metodisk kendskab et nødvendigt element i den gode planlægning. For at lære noget, skal man arbejde. At arbejde i en skolesammenhæng betyder efter min mening: at man er aktiv med det formål at blive dygtigere – i denne sammenhæng meget bredt forstået: til alting, der er nyttigt for én.
Kravet til eleverne er, at de skal kende varierede arbejdsformer indenfor et fag. Derfor må lærerne planlægge, at arbejdsformerne er varierede.
Kravet til eleverne er, at de kan arbejde alene og sammen med andre. Derfor må lærerne planlægge, så både samarbejde og enkeltarbejde kan foregå.
Kravet til eleverne er, at de skal kunne fordybe sig. Derfor må planlægningen give plads til fordybelsen.

Om elevernes indflydelse på indhold og tid.
Læreren sætter mål for det faglige indhold i cirkelplanen. Målet meldes ud til eleverne, så de ved, hvad nyt de skal lære i den periode cirkelplanen omfatter. Samtidig vil der også være elementer af træning, eller repetition til vedligeholdelse af indlærte færdigheder i faget. Eleverne behøver ikke nødvendigvis have indflydelse på lærerens mål, da læseplanerne jo er bestemmende for en stor del af indholdet.
Elevernes egne mål for egen læring er som tidligere nævnt medtaget i cirkelplanlægningens grundlag.
Klassens forslag til emner eller delemner i planlægningen kan uden problemer indgå. Det kan være områder, eleverne ønsker at undersøge indenfor emnet, det kan være arbejds-/udtryksformer og samarbejdsmuligheder, og det kan være ønsker om gentagelse af et populært arbejdsområde. Når først eleverne er vænnet til at blive taget med på råd, udvikler idéerne sig hurtigt, og det er lærerens opgave at sortere og udvælge, for at arbejdet mod det faglige mål ikke sløres.

Cirkelplanlægningen giver eleverne gode muligheder for at planlægge eget arbejde, så tiden på skolen udnyttes optimalt. Det er en grundlæggende holdning, at der bør arbejdes hele tiden på skolen, hvor der er lærere/kammerater til hjælp og som samarbejdspartnere.
Tiden til hjemmearbejdet planlægges både i forhold til stoffets sværhedsgrad, ”kan jeg klare det selv, eller skal jeg have hjælp?”, og i forhold til elevens private liv - lektier kan indpasses, når der er tid. Lektier til ”næste dag” kan efterhånden være svære at indpasse i en moderne families liv.

Forholdet mellem elever og lærer.

Rammerne for godt arbejde.
For de fleste lærere er det en uoverskuelig vision, at deres 25, højtråbende og opmærksomhedskrævende elever pludselig arbejder flittigt i skoletiden for at nå mest muligt, overholder afleveringsfrister og er ansvarlige for at arbejde hen imod mål for deres egen og fællesskabets læring
Men sådanne elever bør vi have i skolen, for at de kan leve op til skolens mål, og for at de kan klare de krav, der efterfølgende stilles udenfor skolens trygge rammer.
Derfor må vi som lærere først og fremmest gøre os klart, hvilke rammer, der er fremmende for elevernes ansvarlighed, målrettethed, selvstændighed og selvdisciplin.
Mange, mange uvaner er indlært i årenes skoleforløb måske af høflighed, eller fordi de var tilpasset en anden skole i en anden tid, og det lader til, at de er svære at rense ud igen, selv om skolen og samfundet har helt andre behov i dag.
Tænk f.eks. på, når der bankes på en lukket dør til klasselokalet (hvorfor skal den for resten være lukket?). Ind træder en person med ordene: ”undskyld, jeg forstyrrer, jeg skal lige hente en bog i skabet dernede”!
Ja, hele klassen er blevet forstyrret, selv om alle sad helt stille og læste, da det bankede! Er det rimeligt? Vi har ikke for meget tid i skolen i forvejen!
Lad dog døren stå åben og lær hinanden at liste ind med beskeder eller efter bøger UDEN at forstyrre! Ellers giver vi jo eleverne det signal: undervisningen er ikke særlig vigtig, vi kan sagtens tillade os at forstyrre! Eksempler er der nok af!!
Skal hele klassen f.eks. skældes ud/afbrydes i flere minutter, fordi en elev er kommet for sent – eller er det elevens eget problem, at hun ikke fik begyndelsen med (underforstået, det var ærgerligt for hende)?

Aftaler mellem læreren og eleverne om, hvilke regler for adfærd, der er nødvendige for at få ro til arbejdet, plads til arbejdet, hjælp til arbejdet og have respekt for eget og andres arbejde, det er en forudsætning for et ordentligt arbejdsklima for både elever og lærere.
Læreren er den faglige autoritet, som eleverne må lytte til/adlyde, og ikke alene for faglighedens men også for fællesskabets skyld. Når så mange mennesker skal fungere sammen på så lidt plads, må de voksne sætte rammerne for læringsmiljøet.
Når eleverne kender rammerne, og erkender de spilleregler for samvær og arbejde, der ligger i dem, kan de nemt få medindflydelse på både eget og fællesskabets arbejde.
Men der skal ikke være tvivl om at i skolen, skal der arbejdes, det er vigtigt, og vi tager det alvorligt!

Cirkelplanlægning.

Og hvad med tværfaglig planlægning?
Cirklens 3 områder (se skitsen) udfyldes, så hvert område beskriver det arbejde, der er tilrettelagt for hhv. læreren, hele klassen og den enkelte elev.
Cirklen kan være plan for et fag i en uge. Det er måske en god idé som en start – og specielt for mindre klasser, men hvis der skal blive plads til fordybelse og elevernes egen planlægning, skal emnet og planen efterhånden strække sig over 3-5 uger. Den dag, emnet er afsluttet og planen er gennemarbejdet, er samtidig dagen for aflevering af de pligtige lektier i forbindelse med emnet.

Område A: Her opstilles det arbejde, læreren står for ud fra de valgte læringsmål: mundtlige oplæg, film/video, bånd eller gennemgang af udvalgte dele af de pligtige lektier. Det kan også være fælles aktiviteter, der styres af læreren, f.eks. fælles oplevelser udenfor skolen. Endelig kan evt. gæstelærere stå for oplæg.
Hvis perioden er 3 uger, skal lærerens tid planlægges, så der helt tydeligt også er meget tid til elevernes eget arbejde. Den fælles klasseundervisning fylder mindst muligt.

Område B: Her ligger planlægningen af det arbejde, alle elever SKAL igennem for at nå det mål (lære sig det), som læreren har fastsat med udgangspunkt i læringsmålene.
Det er altså en hel mængde opgaver/arbejde, der giver mulighed for: at arbejde varieret, at arbejde enkeltvis, med en makker eller i grupper, at vedligeholde og repetere kendt stof (at bruge sin lærdom), at integrere IT som redskab og at integrere kreative arbejds- og udtryksformer.
Denne del af cirklen er det pligtige stof – det, der skal til for at komme videre i faget, og det, der skal afleveres og rettes, hvis dette forekommer.
Eleverne finder selv ud af, hvornår de vil arbejde med hvad. Men de SKAL arbejde med alle opgaver.
Karakteristisk for opgaverne her er, at eleverne i høj grad er selvhjulpne og opdraget til at være selvstændige: der er indarbejdet faste rutiner for meget arbejde, der hænger ”opskrifter” til alle nye/nyere opgaver, og man er vant til at klare sig uden lærerens forklaring hele tiden. Formen kendes også fra meget værkstedsarbejde.
Karakteristisk er også, at eleverne kender arbejdets vilkår: Hvor må vi arbejde? Hvad kan vi bruge – uden at spørge først? Hvad skal afleveres – og hvornår? Er gruppedannelsen frivillig? osv.
Det er en del af de rammer og krav, der sættes op for eleverne hele tiden – gerne fra første skoledag.

Område C: – ydercirklen, er planlagt ud fra elevernes egne mål for læring, der ligger ud over de faste læringsmål og emner. Gennem målsætningssamtaler med den enkelte elev kender læreren elevernes mål for det næste ½ år, ”for at blive bedre til…”, og i ydercirklen placeres så de opgaver, der hører til arbejdet mod disse mål.
Men ydercirklen kan også bruges til ekstra opgaver i forbindelse med emnet, til opgaver, som eleverne har ønsket osv. Det er min erfaring, at der efterhånden kommer mange ønsker til ydercirklen.
Opgaverne i ydercirklen styres af eleverne selv, de behøver ikke lave dem og de vælger også selv, hvornår de vil arbejde med dem. Men der er altid arbejde nok, også til de hurtige/dygtige elever, der kan overkomme meget.

Tværfaglige emner: planlægges på sammen måde som den faglige periode.
Først skal målet afklares: hvad skal eleverne lære? hvilke fag kan indgå med arbejdsmetoder, baggrundsviden og udtryksformer? hvor mange timer om ugen? osv.
Dernæst skal de fælles aktiviteter planlægges og sættes i midten – område A, elevernes pligtige arbejde planlægges og placeres i område B, og ydercirklen kan benyttes til ekstra opgaver/tilbud i forbindelse med emnet, ligesom nogle fast tilbagevendende opgaver kan indgå.
Hvis et tværfagligt emne omfatter mange timer om ugen, er det måske rimeligt at bruge ydercirklen til pligtige opgaver for at belyse et omfattende emne.

Nogle gode ”bivirkninger”.
Når eleverne er vænnet til cirkelplanlægningen, vil de stort set altid vide, hvilket arbejde, de skal i gang med hver dag. Det betyder ikke kun, at de er aktive fra timernes start med det, de nu selv har planlagt. Det betyder også, at de kan klare sig med andre læreres hjælp, hvis en lærer er fraværende i kortere tid. Vel at mærke: de kan klare at fortsætte arbejdet! Dermed løses ganske mange vikarproblemer - indholdsmæssigt.
Mine elever har været vant til at overstrege opgaven i programmet, når den var løst: ”nu er jeg færdig med denne her opgave”. På planen skriver eleverne deres navn, og opgaverne overstreges, når de er lavet, ligesom opgaver ud over de pligtige skrives på tomme felter i ydercirklen.
Ved emnets afslutning samles elevernes planer, og de bliver efterfølgende evalueret (i samarbejde med forældrene) med hensyn til elevernes arbejdsvaner: får hun lavet det, hun skal? For lidt?
Hvad med den periode, hvor hun var meget syg, skal hun genoptage det stofområde?
Det er en meget konkret måde at samle måske ½ års arbejde sammen på.
Og så er der nogen, som drister sig til at spørge, om eleverne ikke bare snyder, og streger ud, selv om de ikke er færdige!
Se, det ved jeg ikke! Jeg stoler på, at mine elever taler sandt – og det er jo under alle omstændigheder ikke mig, de snyder!!

Ukiumoortumik pilersaarusiornermut assersuut.

Aaqqeqqaagassatut piumasaqaatit:

Klassikkaarilluni fagikkaarillunilu sulisoqassaaq, 1. klassimi atualerlaat sungiussitinniarneqartussaammata. Tiimit immikkut sillimmatigisat (qanga immikkut atuartitsineq) holdiliornermut atorneqassapput ima:

Sapaatip-akunneri siulliit sisamat:
Sapaatip-akunnera ima isikkoqarsinnaavoq:

Soorunami holdit paarlakaanneqarsinnaapput, klassit ataasiakkaat piffissaliussami tassani assigiimmik skemaqartariaqanngillat.

Nammineq klasserisami ullaakkut sap.ak-nut 7-nik tiimeqartarnissaq pillugu:
Siunertaavoq klassit mikinerit sungiunniassagaat eqqartussallugu ippassaq suut ilikkarsimanerlugit qanorlu ingerlasimanersoq, aamma ullumi suut samminiarnerlugit.(ingerlaavartumik naliliineq, iliuusissanik pilersaarusiorneq, anguniagassat.)
Fagit uku ilikkagassatut anguniagassaat ilaatineqarsinnaapput:
Inuttut inerikkiartorneq:
Nammineq anguniakkat aamma pilersaarusiorneq, imminnut naleqartinneq, suleqatigiissinnaaneq, attaveqaqatigiinneq il.il.
Uppersalerineq isumalioqqissaarnerlu:
Testamentitoqqami oqaluppalaat, oqaluppalaatoqqat assitailiussallu, inuuneq pillugu apeqqutit il.il.
Sumiiffimmi toqqagassat:
Erinarsuutinik ilinniarneq/erinarsorneq kal./ qal.
Oqaluppalaatoqqat il.il. titartagartalersornerat.

Ukioqatigiiaani kalaallisut holdit pillugit (sap.ak. 7 tiimit):
Kalaallisut/Nukarlerni ilikkagassatut anguniagassat agguaanneqassapput, holdini assigiinngitsuni sapernarsiartuaartut atortussallu assigiinngitsut atorlugit sulinissaq periarfissillugu – soorlu:
Hold O: ”Oqaatsinik ilinniarpugut” (imarititat: naqinnerit, nipit, taanikkaarinerit, oqaaseqatigiit, akuttoqatigiissaarinerit il.il.)
Hold P: ” Atuarneq ilinniarparput” (naqinnerit, nipit, oqaatsit, atuarnermik sungiusarnerit il.il.)
Hold Q: ”Atuarlutalu allappugut” (naqinnerit, atuarnermik sungiusaatit, allannermik sungiusaatit il.il.)

Atuartut suut ilikkagassarineraat aalajangiutereerpat, ilinniartitsisup suliassaraa paasiniassallugu taakkua ilikkarniarlugit atuartut sulerissanersut.
Aammattaaq ilinniartitsisup atortussat naleqquttut nammineq nassaariniassavai suliaralugilluunniit.
1., 2. aamma 3. klassini holdit pingasut immaqa assigiimmik taaguuteqarsinnaapput?

Ukioqatigiiaani qallunaatut holdit pillugit (sap.ak. 3 tiimit):
Qallunaatut/Nukarlerni ilikkagassatut anguniagassat imaassinnaapput:
Hold Æ: ”Qallunaatut oqalunnermik ilinniarpugut” (assit+oqaatsit, oqaloqatigiinnerit, oqaaseqatigiit minnerit, oqaluttuareqqiineq)
Hold Ø: ” Qallunaatut oqalunneq atuarnerlu ilinniarparput” (naqinnerit, nipit, taanikkaarinerit, oqaatsit akuttoqatigiissaakkat.)
Hold Å:” Qallunaatut atuarlutralu allappugut” (atuarnermik sungiusaatit, oqaluttuareqqiineq, allalluni sungiusaatit ….)

Holdit anguniagassat immikkuualunnerusut/ilikkagassatut anguniagassat assigiit ilanngutissappatigik akornutissaqanngilaq.
Aammattaaq atortunut sammisassanullu tunngatillugu siuliani pineqareersut atuupput.

Ukioqatigiiaani matematikkimi holdit pillugit (sap.ak. 4 tiimit):
Ilikkagssatut anguniagassat imaassinnaapput:
Hold X: ”Kisitsisit amerlassutsillu ilinniarpagut” (kisitsisinik paasinninneq, amerlassutsinik paasinninneq, allannermik sungiusaatit il.il.)
Hold Y:”Kisitsineq ilinniarparput” (katitsineq/ilanngaaneq, kisitsisinik amerlassutsinillu paasinninneq il.il.)
Hold Z: ”Ilutsit pillugit ilinniarpugut” (katitsineq/ilanngaaneq, ilutsit, uuttuinerit)

Akornutissaqanngilaq isumassarsiat atortussallu ilarpassui matematikkimik ilinniutinit, pinnguaatinit matematikkimilu atorussianit allanit tiguneqarnissaat. Taamaallaat toqqarneqassapput ilikkagassatut anguniagassat anguneqarsinnaanngorlugit atuartunullu naleqquttuutillugit. Assersuutigalugu 2. klassini atortussiat 3. klassimi atuartuni holdit arlaanni atornissaat pisariaqalersinnaavoq, immaqalu 4. klassinut atortussiat 3. klassimi holdini allani atortariaqassallutik.

Sap.ak.-ni 4-ni ingerlatsereernerup kingorna naliliineq:
Fagini/holdini tamani sap. ak.-risa 4-t qaangiunnerini naliliisoqarsinnaavoq. Taamaaliornikkut ilinniartitsisut pisariaqartutigut paasissavaat piffissami tullermi suut neqeroorutigineqassanersut – suut atuartunut ajunnginnersut/pitsaanerusinnaanersut.

Ajuuku apeqqutaasinnaasunut ikiuutaasinnaasut:

Sapaatip-akunneri tulliit marluk: Akimuilluni quliqutaq.
Alloriarfimmut tamarmut qulequtaq ataasiutillugu sulisoqarsinnaavoq, imaluunniit klassikkaarlutik ukioqatigiiaarlutilluunniit qulequttanik assigiinngitsunik sammisaqarsinnaallutik. Qulequtaq qulequttaaqqanut arlalillunnit/ sullivinnut agguaanneqarsinnaavoq, tassanilu atuartut soqutigisartik naapertorlugu toqqaasinnaallutik imaluunniit sulliviit tamaasa aqqusaassallugit.
Qulequtaq tassaasinnaavoq: Peqqinneq – Atuarfipput - Illoqarfipput
Fagit suut qulequttamut ilaasinnaappat?
Ukuusinnaapput: kalaallisut, matematikki, qallunaatut, pinngortitalerineq, inuttut inerikkiartorneq, sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat, inuiaqatigiilerineq….
Qulequttat suliarineranni atuartut suna/suut ilikkasavaat?/fagini ilikkagassatut anguniagassanit suut toqqarniarpagut?

Kalaallit oqaasinit?
Matematikkimit
Il.il.

Piffissaliussami sap. ak. 4 kingulliit: Ukioqatigiiaani holdikkaarineq fagini ukunani: kalaallisut, qallunaatut aamma matematikki:
Atuartut holdini maanna suut ilikkassavaat?
Atuartut namminneq anguniakkatik malillugit ilinniartitsisullu ilitsersuinera tunngavigalugu agguaassinnaappat?
Skema kingullermisut isikkoqassava?

Atuartut naliliineri/iliuusissatut pilersaarutaat ilinniartitsisullu misilittagaat iluaqutigalugit piffissaliussap uuma pilersaarusiornissaa eqqissisimanerulissaaq, piffissaliussamit siullermit ”kukkunerit” naqqinneqarsinnaapput, atuartullu ilisimalersimassavaat sunarpiaq pineqartoq/susoqarniartoq. Piffissaliussaq naappat nutaamik naliliisoqassaaq/iliuusissat pilersaarusiorneqassapput – atuartut peqatigalugit.

Fagini ukunani: kalaallisut, matematikki qallunaatullu holdiliorneq – ukioqatigiiaat akimorlugit.
Fagimi ataatsimi holdit 9-t angusinnaavaat?

Holdikkaarinerni siuliinisulli periutsit assigissvaat:
Holdimi uani atuartut suut ilikkarniarpaat?
Sulerissappat? Atortussat suut atorniarpagut? Sumiissinnaavugut?
Piffissaliussaq una sapaatip-akunnerinut aammaarluni ima agguaasinnaavoq: 4 + 2 + 4, piffissaliussap qiterpaarnerani fagit akimorlugit qulequtsiilluni ingerlatsilluni.
Holdikkaarinerit naaneri tamaasa naliliinissaq eqqaamallugu/aamma ajornanngippat akimuilluni ingerlatsereernerit tamaasa.

Ukiup atuarfiusup aallartinnerani suli isummerfigineqanngilaq, kisianni piffissami tassani ilanngunneqarsinnaapput pinngortitalerineq/inuiaqatigiilerineq aamma sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat, taamaalillunilu pilersitsiffiunerusumik fagillu akimorlugit ingerlatsisoqarnissaa siunniunneqarluni, tassani atuartut holdikkaarluni fagerisimasanit ilisimalikkatik atorsinnaavaat, allamik suleriaaseqarluni sulinermi sakkutut. Klassit suleqatigiissanerinut immikkuussanerinulluunniit atuartut ukiup ingerlanerani pisariaqartitaat misilittagarilersimasaallu apeqqutaassapput. Immaqa atuartunut ataasiakkaanut ajornakusoorpallaarpoq/paasiuminaappallaarpoq il.il. Naggataatigullumi ilinniartitsisut suleqatigiissinnaassusiat apeqqutaassaaq.

Der arbejdes klasse og fagdelt, da det er en indkøringsperiode for de nye elever i 1.klasse. De ekstra ressourcer(tidl. specialuv.) til holddannelse bruges til:

Holdene kan naturligvis byttes rundt, hver klasse behøver ikke have samme skema i denne periode.

Vedrørende morgenlektionen i egen klasse 5 lektioner/uge:
Formålet er, at de små elever skal vænnes til samtaler om, hvad de har lært i går, hvordan det er gået og hvad de vil arbejde med i dag.(løbende evaluering, handleplaner, mål.)
Der kan indgå læringsmål fra disse fag:
Personlig udvikling:
Personlige mål og planlægning, selvværd, samarbejde, kommunikation mv
Religion og filosofi:
Fortællinger gl. testamente, myter og sagn + illustrationer, samtaler om livsspørgsmål mv.
Lokale valg:
Lære sange/synge på grl., da..
Illustrerer myter, sagn, fortællinger.

Vedrørende hold på årgangene i grønlandsk 7 lektioner/uge:
Læringsmålene fra grønlandsk/yngstetrinnet opdeles, så de giver muligheder for at arbejde med forskellige sværhedsgrader og materialer på de forskellige hold – f.eks.:
Hold O: ”Vi lærer ord” (indhold: bogstaver, lyde, stavelser, sætninger, rim, samtale, mv.)
Hold P: ” Vi lærer at læse” (bogstaver, lyde, ord, læseøvelser,mv.)
Hold Q: ”Vi læser og skriver” (bogstaver, læseøvelser, skriveøvelser mv.)

Når der er overblik over, hvad eleverne skal lære, er det lærerens opgave at finde ud af, hvad eleverne så skal lave, for at lære det.
Ligeledes skal læreren finde eller selv lave de egnede materialer.
For 1., 2. og 3. klasse kunne de tre hold måske godt hedde det samme?

Vedrørende hold på årgangene i dansk 3 lektioner/uge:
Læringsmål fra dansk/yngstetrinnet kunne se sådan ud:
Hold Æ: ”Vi lærer at tale dansk” (billeder+ord, samtaler, små sætninger, genfortælling)
Hold Ø: ”Vi lærer at tale og læse dansk” (bogstaver, lyde, stavelser, rimord..)
Hold Å: ”Vi læser og skriver dansk” (læseøvelser, genfortælling, skriveøvelser….)

Der er intet i vejen for, at holdene medtager de samme delmål/læringsmål. I øvrigt gælder samme som før med materialer og aktiviteter.

Vedrørende hold på årgangene i matematik 4 lektioner/uge:
Læringsmålene kunne se sådan ud:
Hold X: ”Vi lærer tal og mængder” (talforståelse, mængdeforståelse,skriveøvelser, mv.)
Hold Y: ”Vi lærer at regne” (addition/subtraktion, talforst., mængdeforst., mv.)
Hold Z: ”Vi lærer om figurer” (addition/subtraktion, figurer, målinger)

Der er intet i vejen for, at inspirationen og meget materiale hentes i matematikbøger, spil og matematikmaterialer i øvrigt. De skal bare udvælges, så de opfylder læringsmålene og passer til eleverne. F.eks. kan der være brug for materiale fra 2.klasse i et hold på 3.klassetrin, og for materiale fra 4.klasse i et andet hold på 3.klassetrin.

Vedrørende evaluering efter et forløb på 4 uger:
I hvert fag/hold kunne der evalueres efter perioden på 4 uger. Derved får lærerne et nødvendigt indblik i, hvad der skal tilbydes i næste periode, hvad der er godt/mindre godt for eleverne.

Her er lidt hjælp til, hvilke spørgsmål det kunne være:

De næste 2 uger: Tværfagligt emne.
Der kan arbejdes med et emne fælles for hele trinnet, eller med flere forskellige emner klassevis eller årgangsvis. Emnet kan deles i underemner, værksteder, hvor eleverne kan vælge efter interesse eller efter et system, hvor de skal alle værksteder igennem.

Emnet kunne være ”Sundhed” - ”Vores skole” – ”Vores by”

Hvilke fag kan indgå i emnet?
Det kan være: grønlandsk, matematik, dansk, naturfag, personlig udvikling, lokale valg, samfundsfag….
Hvad skal eleverne lære af at arbejde med emnet?/hvilke læringsmål fra fagene vil vi udvælge?
Fra grønlandsk
Fra matematik
Osv.

De sidste 4 uger i perioden: Hold på årgange i fagene grønlandsk, dansk og matematik:
Hvad skal eleverne lære på holdene denne gang?
Kan eleverne fordeles efter deres egne mål + lærernes vejledning?
Skal skemaet være ligesom sidst?

Ved at bruge elevernes evalueringer/handleplaner og lærernes erfaringer bliver planlægningen af denne periode mere rolig, der kan rettes ”fejl” fra første periode, og eleverne vil også vide, hvad det går ud på. Efter perioden foretages ny evaluering/handleplan sammen med eleverne.

Holddeling i fagene grønlandsk, matematik og dansk på tværs af årgangene.
Kan der være op til 9 hold i hvert fag?

Samme proces som de andre holdperioder:
Hvad skal eleverne lære på dette hold?
Hvad skal de lave? Hvilke materialer skal vi bruge? Hvor kan vi være?
Perioden kan opdeles med 4 + 2 + 4 uger igen, og med et tværfagligt emne ”midt i” perioden.

Husk evaluering efter hver holdperiode/også gerne efter tværfaglige perioder.

Ved skoleårets start er der ikke taget stilling, men perioden kunne inddrage naturfag/samfundsfag og lokale valg til en mere kreativ tværfaglig periode, hvor eleverne kan bruge deres viden fra de tre ”holdfag” som redskaber i en anden arbejdsform.
Om klasserne arbejder sammen eller hver for sig, afhænger af elevernes behov, og erfaringer fra årets forløb. Måske er det for svært/ for uoverskueligt/ for rodet for enkeltelever osv..
I sidste ende afhænger det også af lærernes samarbejde.

PEQQUSSUT NUTAAQ AALLAAVIGALUGU ATUARFIMMIK INERISAANERMI ILIUUSISSAT PILERSAARUSIORNERAT

Handleplan for skoleudvikling med udgangspunkt i den nye forordning

	Ataas	Marlunng	Pingas	Sisamanng	Tallimanng
Tiimi ataaseq	Klassimi	Klassimi	Klassimi	Klassimi	Klassimi
Tiimit 2	Kalaall Holdi O,P,Q	Qall Holdi Æ,Ø,Å	Matematik Holdi X,Y,Z	Kalaall Holdi O,P,Q	Kalaall Holdi O,P,Q
Tiimit 2/1	Matematik Hold X,Y,Z	Kalaall holdi O,P,Q tiimi 1	Timersorneq-klassi (imlt ukioqatiit?)	Qall holdi Æ,Ø,Å tiimi 1	Inuiaqatigiil Pinngortitaleri klassimi.

	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag
1 lektion	I klassen	I klassen	I klassen	I klassen	I klassen
2 lektioner	Grønlandsk Hold O,P,Q	Dansk Hold Æ,Ø,Å	Matematik Hold X,Y,Z	Grønlandsk Hold O,P,Q	Grønlandsk Hold O,P,Q
2/1 lektion	Matematik Hold X,Y,Z	Grønlandsk Hold O,P,Q 1 lekt.	Idræt-klassen (eller årgang?)	Dansk Hold Æ,Ø,Å 1 lekt.	Samf.fag Naturfag i klassen.

Maannakkorpiaq:

Her og nu:

Piffissami qaninnermi:

På kort sigt:

Piffissami ungasinnerusumi:

På lang sigt: